Vedskølle Jordebog

Jordebogen fra Vedskølle

Naar man ønsker Oplysning om svundne Tiders Landbrugsforhold, har man en god Kilde i Jordebøgerne fra 1682. Dette Aar blev Jorden opmaalt og boniteret. Paa den Tid havde man ikke de Takster, som bruges nu ved Bonitering, men uden Regler var man dog ikkr. God Muldjord blev betegnet som "god Bygjord". Jo mere Ler der fandtes i Mulden, sank Betegnelsen til "god" eller "middelgod Bygjord". Hvis Jorden var sandblandet eller sur, blev den karaktiseret som "ond Jord". Hvis den var en Tak bedre, blev den betegnet ved selvmodsigende Udtryk "god ond Jord". For Resten havde man her omkring ogsaa Udtrykket Blandkornsjord eller Havrejord. Ligeledes fik al den mere eler mindre daarlige Jord en Vedtegning: Saas i to Aar, hviler i fire, seks, tolv Aar, ja indtil 18 Aar. Den ringeste Jordklasse blev betegnet som Boghvedejord. Naar det altid hedder: Saas i 2 Aar, hænger det sammen med, at det var Trovangsbruget, det vil sige, at hver Bys Jord var inddelt i 3 Vange, Rugvangen, Bygvangen og Græsvangen eller Fælleden, Denne blev pløjet op hvert Aar, og hele Sædskiftet var meget enkelt, en treaarig Turnus. Naar man var naaet til tredie Aar i Omgangen, blev den daarligste Jord liggende i ¤-6-8 Aar, som man nu blev enige om. Princippet i Jordfordelingen var, at alle Gaarde i en By skulde have Jord af nøjagtig Kvalitet, derfor var Jorden udstykket i bare smaabidder, en Ager til hver Gaard. Hvor stor den Ager blev, afhang af det Areals Størrelse, som blev delt ud. Saa snart man kom til en anden Kvalitet, blev det Areal, der var af samme Kvalitet, delt paa samme Maade. Paa den Maade fik hver Gaard Jord paa mange Steder, 25 á 30 Steder var almindeligt. Mange af disse Agre var fra ½ til 1 Skæppe Land, og hvad der gjorde saadan en Strimmel vanskelig at drive var, at den kunde være ulige bred i Enderne, kileformet. Hvilket Bryderi at pløje smaa Kiler med 4-6 Heste for Ploven. det følger af sig selv, at hver Terrænforandring maate have et Navn, ellers var det hele umuligt at finde Rede i. Dette var ogsaa Tilfældet. Navnene er for det meste glemt nu, da der ikke var brug for dem mere. Som en Prøve paa Navnene og Boniteringen skal her gengives, hvad Markerne i de 2 Vange i Vedskølle hed, og hvilken Kvalitet de var af. - Aavangen. Det er, hvad der ligger Øst, Sydøst og til Dels Syd for Byen. Tofteager: Ler og Muld, middelgod Bygjord. Bousager: Ler og lidt Muld, middel Bygjord. - Ler og Sand, sid og sur Jord saas i 2 Aar, hviler i 12 Aar. Hestemadager: Sand og blaat Ler sur og ond Jord saas i 2 Aar, hviler i 18 Aar. Halm-Ager Aas: Ler og lidt Muld god ond Jord. Toftehøjs-Ager: Rødt Ler og Sand ond Jord saas i 2 Aar hviler i 9. Kuske-Holms Aas: Ler og let Muld god ond Jord. Lille Torhøjs-Agre: Ler og Muld blandet Bygjord. Tuemosekær: Ler og let Muld blandet Bygjord. Michelkære Aas: Sand og Ler ond Jord. Tossehøjs Humper: Sand og Ler ond Jord. Store Torhøjs Aas: Muld og Ler Bygjord. Lille Skadekærs Agre: Ler og Grus ond Jord. Store Skadekærs Agre: Ler og Muld middelgod Bygjord. Store Hyldskifters Agre: Ler med lidt Muld Blandkornsjord. Lille Hyldskifters Agre: Ler og Grus ond jord. Stenskifters Agre: Sort Muld Bygjord - Sort sandet ond Jord. Lille Stenskifters Agre: Rødler ond Jord saas i 2 Aar hviler i 6 Aar. Lille Kærsagre: Udygtig Jord i Mandsminde overgroet med Tjørn. Ohøjs Agre, Ohøjs Humper: Leret ond Jord bruges i 2 Aar hviler i 6 Aar. Lyngskifterne: Samme Kvalitet. Store Hundsgave: Ler med lidt Muld god ond Jord. Engelholms Høje: Rødler ond Jord saas i 2 Aar hviler i 9 Aar. Gnitneds Humper: Samme Kvalitet. Moders Møje: Ler og lidt Muld god ond Jord. Barnehøj: Ler og Muld blandet middelgod Bygjord. Myntekærs Aas: Ler og lidt Muld Blandkornsjord. Lille Kragerender: Ler og Grus ond Jord. Lange Markskel: Ler med Muld Middelgod Bygjord. Lange Egebjers Aas: Ler med lidt Muld middelgod Bygjord. Præstholms Humper: Sten og Grus ond Jord. Tjæres Aas: Ler og Muld niddelgod Bygjord. Nogle Enge: God ond Jord. Tranager Aas: Sand Muld og Ler god ond Jord. Markskels Aas: Ler og Muld Bygjord. Viveholn: Ler med Sand blandet ond Jord. En Holm kaldet Præstekær: Ler med Grus saas 2 Aar hviler 4 Aar. Store Dybekær: Rødler sandet ond Jord. En Holm kaldet Krogeng. En Aas kaldet Store Rindsbjerg. Lille Rindsbjerg Møllevangen. Toften: Ler med Muld god Bygjord. Michelkærs Aas. Lille Mosebjerg. Ko Humber: Ler og lidt Muld Bygjord. Brøns Agre Aas. Nogle smaa stykker kaldet Hundelort: Ler og Muld god Bygjord. Lille Brandskilde Aas: Ler og Muld god Bygjord. Holms Ager: Ler og Muld god Bygjord. Kullegods Humper: Sid Ler og Sand ond Jord. Den Holm kaldet Dortes Agre: Ler og Muld god Bygjord. Bornehøje Aas: Hvidt Ler med lidt Muld sid Bygjord. Vollestentes Aas: Ler med lidt Muld god ond Jord. Den Aas kaldet Egeskov: Hvidt Ler og Sand Boghvedejord saas i2 Aar hviler i 6 Aar. Boltens Wej Aas: Hvidt Ler og Sand ond Jord saas i 2 Aar hviler i 4 Aar. Brants lille Bjerge: Ler med lidt Muld middelgod Bygjord. Store Lerbjergs Aas: Hvidt Ler med lidt Muld Blandkornsjord. Veslemads Aas: Ler med ringe Muld god ond Jord. Lysbjergs Holm: Ler og Muld god Bygjord. Vands Agre: Ler og lidt Muld god ond Jord. Skydebros Agre: Sur sort Jord Boghvedejord saas i 2 Aar hviler i 4 Aar. Gedehus Aas: Ler med lidt Muld ringe Bygjord. Maglekærs Aas: Ler og Sand ringe Muld god ond Jord. De Humper ved en store Grøft: Ler og Sand ringe Muld ond Jord. Hundsgalle Aas: Ler og Sand med ringe Muld god ond Jord. Tvert Snave Aas, Den Aas kaldet Langestykker: Sand Ler og lidt Muld god ond Jord. Nogle Stykker løber paa Egeskov: Sand og Muld god ond Jord. Tue Ager: Sand og ringe Muld Boghvedejord. Nogle smaa Agre ved Flinteholm: Sand og Ler Boghvede saas i 2 Aar hviler i 4. Bildekrogs Aas: Sand og Ler Boghvedejord saas i 2 Aar hviler i 4 Aar. Den Aas kaldet de Lange Agre: Sand og Ler ond Jord. Nogle Humper i Stillemosen: Sur og leret Jord. Denne Vang ligger Sydvest tildels Syd for Byen. Dette som Eksempel paa Jordfordelingen i 1682. At fremdrage flere Eksempler vil virke trættende paa Læseren, da med Undtagelse af Navnene det hele er Gentagelser. Paa dette Tidspunkt var der 21 Gaarde i Vedskølle, men de 9 var Ødegaarde, d.v.s. Beboerne var rømt fra dem, fordi de ikke kunde faa Føden. 1792 ved Udskiftningen var der 16 Gaarde vistnok alle beboet. Byens Areal var dog det samme, men det viser, at Goidsejerne stadig maate nedlægge Gaardene, naar det viste sig umuligt at faa dem bortfæstet. Det er forstaaeligt, at en Ødegaards Bygninger havde en mærkelig Tilbøjelighed til at forsvinde fuldstændigt. I Tystofte var der samtidig 14 Gaarde, hvoraf 5 var øde, og i Lundby 16 Gaarde deraf 7 øde.