En Fæstegård

En Fæstegaard paa Tystofte Mark.

Som et glimt fra Udskiftningstiden skal her fortælles om et træk, som er bevaret i de gamle støvede Papirer. En Fæstegaard i Tystofte (nuværende Ejer, Thomas Hansen) var fæsteledig i Aaret 1795. Gaarden hørte under Borreby. Fæsteskiftet fandt Sted samtidig med Udskiftningen eller var i hvert Fald besluttet. Gaarden laa som alle Gaardene den gang i Byen, som Nr. 2 paa højre Side af Gaden, når man kom Øst fra. Det Jordomraade, som var tillagt Gaarden efter den nye Ordning, var den østlige Side af Tystofte fra Gammelsø i Syd til Egeslevlille Skel i Nord. Denne Side af Sagen var i Orden.
Der stod nu kun tilbage at faa Gaarden flyttet, som i det væsentlige paavilede Herskabet. Ved den nye Fæsters Overtagelse af Gaarden blev der foretaget den lovmæssige Synsforretning, og det har sin store Interesse at se, hvordan en Bondegaard saa ud den Gang. Synsforretningen taler forøvrigt for sig selv. Anno 1795 d. 4. August indfandt undertegnede sig i Følge Rettens skriftlige udmeldelse af 23. for. Maaned i Tystofte By paa Borreby Gods for at syne og taksere den Gaard Bygning og Besætning og Inventarium som overleveres den ny Fæster Peder Larsen. Vi tog da Besigtigelse  over Gaardens Bygninger og befandt Stuelængen af 8 Fag bygget af Eg og Fyr, Under og Elle Overtømmer Indrettet til Stue Kammer og Køkken og Skorstensrum Loft over 7½ Fag 4 hele og 2 halve Døre med fornødent Beslag 3 Fag Vinduer samt Skorsten og Bageovn alt i god og tilbørlig Stand. Den vestre Længe bestaar af 10 Fag bygget af Eg Elle og Fyr Overtømmer Indrettet til Lo og Lade og Tørvehus samt Faarehus. Denne Længe er i forsvarlig Stand. Den nordre Længe bestaar af 14 Fag bygget af Eg Under og Fyrre Overtømmer lægtet med Fyrrelægter indrettet til Lade hvorpå der ingen Mangler findes. Besætningen af Bæster, Vogne Plove og Harver forefandtes følgende, 1 brunstjernet Hest 10 Aar 16 Rdl.. 1 sort Hoppe 5 Aar 20 Rdl. 1 brunstjernet Hest 2 Aar 8 Rdl. 1 do. 5 Aar 6 Rdl.  1 sort Hoppe 9 Aar 8 Rdl. 1 brun Hoppe med Føl 9 Aar 8 Rdl. 1 rød Hoppe 12 Aar 9 Rdl. 1 brun Hest 14 Aar 8 Rdl. Denne Besætning anser vi for forsvarlig. - Inventarium. 1 beslagen Vogn med Behør 32 Rdl. 1 Trævogn med Fjæller 12 Rdl. 1 Par nye Høstharver 1 Rdl. 2 Mark. 1 Par gamle do 4 mark. 1 Plov med Behør 3 Rdl. 1 ny Træharve 1 Rdl. Det fornødne Fødekorn, til Indhøstningen er sket, er bevirket af Herskabet. Efter Angivende saaet i Efteraaret Rug 4 Tønder. I dette Foraar Byg 8 Tdr. Havre 4 Tdr. Ærter 1 Td. som vi efter Stedets Hartkorn mener at være nok og fuldkommen. At vi i denne Syns og Taxationsforretning haver gjort efter vor Samvittighed og bedste Overbevisning det vil vi bekræfte med vor Ed på næste Tingdag

Jørgen Ibsen,           Hans Christensen

Det maa bemærkes at Køerne var Fæstebondens Ejendom. Den nye Fæster, Peder Larsen der forøvrigt stammede fra Gryderup, kunde ikke klare sig og maatte allerede 2 Aar efter give op. Det var på denne Tid, at Jens Povlsen Kløen var Skoleholder i Tjæreby. Han har sikkert ikke været tynget meget af sit Lærerarbejde, da der ingen Børn kom i Skolen. Imellem Generalmajor Castenskjold til Borreby, som ejede Gaarden og Kløen samt Peder Larsen blev der sluttet en mundtlig Overenskomst, saaledes at Kløen overtog Gaarden i Fæste. Generalen opførte Gaarden af nyt ude paa Jorden, og P. Larsen skulde bebo Stuehuset og være Husmand paa Gaarden. Kløen skulde  nemlig beholde sin Plads og bo i Skolen. Kløen valgte selv Byggepladsen så nær til Tjæreby Skel som muligt, desto nærmere havde han til den. Men havde det gaaet daarligt under sidste Fæster, saa blev det helt galt nu. Endskønt K. var fritaget for Hoveri, fik han ikke pløjet eller saaet rettidigt og høstede meget daarligt og kom hurtigt i Restance for Skatter og Landgilde. Paa denne Måde gik det et Par Aar, men omsider mistede Generalen Taalmodigheden og sendte Regning paa sit Tilgodehavende, bland andet paa den Indfæstning, som de i sin Tid var enige om, 50 Rdl. Hvad det ikke var galt før, blev det nu. Kløen vilde overhovedet hverken pløje eller saa, Generalen sendte Bud, at K. skulde saa Rug. Denne svarede tilbage, at han nok skulle saa Rugen, naar bare Generalen vilde sende ham Saarug, men denne skulde være ren og fri for Ukrudt. Hvad han tidligere havde faaet af Saarug fra Borreby var kuns Hejre og Klinte, derfor havde han aldrig høstet noget. Desuden kom Generalen til at sørge for, at Jorden blev behandlet til at saa i. Dette var i Efteraaret 1799. ved denne Tid havde Kløen faaet Kald som Kordegn og Lærer i Skælskør og var vel ligeglad med Gaarden og det hele. Generalen måtte nu leje til Pløjning og andet Arbejde. Kløen var nu stævnet,  og Generalens Regning blev forelagt ham, den var på næsten 300 Rd. Kløen paastod, at han aldrig havde fæstet Gaarden, aldrig underskrevet noget Fæstebrev og heller aldrig betalt nogen Indfæstning. Ligeledes havde der ikke fundet nogen Takstationsforretning Sted, som dog Loven paabød ved Overtagelse af en Gaard. Kløen stillede Krav paa 100 Rdl. som Honorar for at have ført Opsyn med Gaarden. Nu blev der atter foretaget en Synsforretning, denne Gang af Jørgen Christiansen, Lundby og Hans Christensen, Tjæreby, og denne viste følgende Billede: Stuelængen bestående af 12 Fag bygget af Eg Under - og Fyrre Overtømmer lægtet med Elleragter lukket med Langhalm og kraget med Egekragetræer med Skorsten og Bageovn forsynet indrettet til 3 Stuer 3 Kamre og Køkken og Skorstensrum samt Bageovnsskur og Bislag. Loft over 12 Fag, 9½ Fag Vinduer, 10 hele og 4 halve Døre, Alt af nyt og med nyt Beslag forsynet, I Stuen forefandtes en Jernkakkelovn, som blev vurderet til6 Rdl.. Den østre Længe bestaaende af 16 Fag af Eg Under - og Fyrre Overtømmer lægtet med Elleragter lukket og kraget som forrige, 2 Lader og Lo og Faarehus med 2 hele og 2 halve Døre alt med nye behørige Beslag. Den søndre Længe bestaar af 10 Fag ligeledes af nye og samme Materialer som de forrige indrettet til 2 Stalde og en Foderlo, Portrum. Derfor Port og Laage samt 5 hele og 2 halve Døre alt nyt og nye Beslag. Den Vestre Længe bestaaende af 13 Fag ligeledes af nyt og samme Materialer som de forrige, undtagen 9 Fag var lægtede med Fyrrelægter. Indrettet med tvende Lader, Lo og Vognskur lukket og kraget som de forrige med 2 hele og to halve Døre. Ved disse Længder befandtes følgende Mangler: 45 Halvvægge var for det meste indfaldne som vil koste at istandsætte 1 Rdl. 5 Mk. 4 Skilling og til Stejletræer 40 Elleragter 5 Mk. I alt 2 Rdl. 3 Mk. ¤skilling. Besætningen forefandtes således: 1 sort Hoppe 9 Aar 12 Rdl. 1 brun Hest 15 Aar 3 Rdl. 1 lille brun Hest 15 Aar 3. Rdl. 1 sort Hoppe 3 Aar 9 Rdl. 1 sort Hingsteplag 2 Aar 4 Rdl., 2 Plovhjul med Jernaksel, et gammelt Plovjern. Ialt2 Rdl. 3 Mk. Forvalteren forlangte at faa Gødningen vurderet. Denne, der var fyldt i Lergraven, ansloget til ca. 10 Læs og mentes at kunne række til 3 Td. Land. Mangler ved Behandlingen af Jorden blev anslået til 21 Rdl. 2 Mk.

Det kan ikke nægtes, at Generalmajoren havde skellig Grund til Indgriben her, naar man sammenligner de 2 Synsforretninger med kun 2½ Aars Mellemrum. Den beslaaede Vogn kom dog senere til. Kløen paastod siden, at den var til Reparation den Dag, da Forretningen blev afholdt. Angaaende de 45 Halvvægge. der var faldet ind, blev det siden oplyst i Retssagen, var det på Grund af, at Gaarden var lagt i et Hul, hvor Vandet samlede sig, naar der ikke var sørget for Afløb. Lervægge taaler ikke som bekendt at staa i Vand. Man studser over den ringe Sum som det kostede at faa Skaden udbedret. Hvad man særlig lægger mærke til er, at denne Gaard er opført helt af nyt, da det ellers var almindeligt at bruge alt, hvad der kunne bruges af den gamle. Formodentlig har det været Meningen, at dette skulde være en rigtig Mønstergaard. Enden paa Retssagen blev, at Kløen blev dømt til erstatte Generalen 67 Rdl. 1 Mk. ½ Skilling. Om denne nogensinde fik bemeldte Sum, melder Historien intet om. Om Skoleholder Kløen berettes det andetsteds, at han var en dygtig Skoleholder men havde meget lidt at bestille, da der næsten ingen Børn kom til Skole. Han havde tidligere været Underofficer. Hans Sognepræst, Provst J. Falck, omtaler ham også godt, ja ydermere siges, at i en svæver Vending kan han (Kløen) ogsaa prædike, hvis Præsten har Forfald. Forøvrigt ved man ikke noget om hans Herkomst eller Adkomst til Lærergerningen o.l. Angaaende hans Forhold til General Castenskjold ved man heller ikke, hvad der har bragt dem sammen, men her kan man gisne om, at det stammer fra Militærvæsenet.