Social forsorg omkr. 1775

Social forsorg for 200 år siden

Vi søge Fædres Spor i stort og smaat (Aakjær)

I Tjæreby Sognerådsarkiv findes en Fattigprotokol fra 1734 til 1802. Af den kan man faa et lille Indblik i Bondestandens Kaar i denne allerfattigste Periode. Ved kgl. Reskript af 2. April 1732 blev det bestemt, at 7 Bønder skulde underholde et Almisselem, således at hver Bonde fik en ugedag til at bespise det Almisselem , som han havde part i. Dette var dog kuns, hvem der havde et Hjem, og det er alene denne Kategori af fattige, at Protokollen beskæftiger sig med. De hjemløse, og dem var der mange af, var henvist til Tiggeri eller, hvad de ellers kunne opholde Livet ved. Præsten førte denne Protokol, meget udførligt især i Førstningen. Der er trukket en Linie midt ned af hvert Blad. Paa den ene Side de nydende med en kort Motivering for deres Trang, og på den anden Side Navnene paa de syv ydende. Protokollen blev hvert aar sendt til Revision hos Inspektøren for de fattiges Kasse og Amtmanden, som begge gav deres Paategning. Beskrivelsen af de fattige ser f.Eks. saaledes ud: Birthe Tækkers, som er ældgammel og meget fattig. Døve Kirsten, som er popolich slagen (Apoplexi) og har Krampen i den ene Haand. Hans Mortensen, som er gammel og i mange aar har været meget affældig og mestendels sengeliggende. Maren Smeds, som er ældgammel og gaar i Barndom. Det kunde selvfølgelig ikke altid gaa lige op med 7 Gaarde i en by, men så kunne man også bruge en Husmand eller to til at udfylde en Liste. Haandværkere var selvskrevne her. Smeden og Skræderen hørte til de højtbeskattede. Når en saadan Liste paa 7 Navne ikke kunde blive fuld i en By, kunde Resten ogsaa tages fra en anden By. Paa den måde kunne 10 Almisselemmer blive bespist i Tjæreby Sogn. At det har været en tung Byrde for de fleste Bønder kan man se af et Hjertesuk, som Tjærebypræsten Jørgen Monrad udstøder, efter at han har sluttet Regnskabet for Aaret 1735.  " saaledes har jeg endnu i dette saavel som i forrige Aaringer fornødent imellemstunder at assistere Sognets fattige af de fattiges Penge, thi som Tilstanden iblandt af Sognemændene er saa slet, at de ofte selv ikke har saa meget Brød som de kan æde, saa maatte de fattige enten betle, hungre eller stjæle, som de til deres Ophold fik intet andet end det som hos Bønderne er at bekomme". Disse Penge, som her er omtalt, er de saakaldte godvillige Gaver (Datidens Kommuneskat). Hvor "godvillige" de er, faar man et Indtryk af ved at læse et Cirkulære af 18. Feb. 1750, hvori det bl.a. hedder: "Alle Møllere skulde give hver 2 Mark aarlig til Cassen uden Mølleren i Hachevad, som skal give 3 Mk. ligesaavelsom Horslev Mølleren, da de har baade Vand og Veyr Mølle, men den anden Halchevad Veyr Mølle skal kun give 24 Skilling da det kuns er en liden Mølle som står saa nær ved den anden". som Eksempel på et Aars Indtægt skal her anføres Aaret 1739.

De Geisteliges Godvillige Gaver nemlig af Rdl. Mrk. Skil.
Præsten 2    
Degnen   2  
Skole Holderen   4  
De verseliges do nemlig af Forvalteren paa Basnæs 1    
Hollænderen   1  
Urtegaardsmanden   1  
Skytten   1  
Skomageren i Tjæreby     8
Smeden I Vedskølle     8
Almuens Contingent 3 1 15
Bloche Penge   3
Tavle Penge paa de 3 store Højtidsdage 1 1 15½
Byssepenge gifne til Gæstebud *   5 10
Og er al Indtægten 1739 i all 10 4 12
Hvoraf jeg paa den af Provsten berammede Tid skal leveres fra mig til Herreds Cassen en 4, part nemlig 2 4 3
Og beholder da om Inspekturene saa behager, til videre Destribut iblandt Sognets Fattige ligesom i de øvrige Aaringer de øvrige 3/4 dele nemlig 8   9
Hvilke sammenlagte giver den fulde Indtægt 10 4 12

Tjærebye d. 24, Juni 1739

J. Monrad

     
*) Datidens Forlystelsesskat      


Der har i dette Aar ikke boet noget Herskab på Basnæs, ellers havde Indtægten været 2 Rdl. højere. Det forekommer dog undertiden, at der er andre Indtægter. Naar et Almisselem dør, stilles hans (hendes) Efterladenskaber til Auktion, mens Reglen naar de ikke at dække Begravelsesomkostningerne. En Ligkiste kostede 1 Rdl. Der kan også forekomme Mulkter, som tilfalder fattigkassen. Saaledes 1742: Hans Juresen, Hans Jørgensen og Anders Smed alle af Lundbye som formedels forøvede Klammeri og Slagsmaal hver givet til de fattige 2 Mrk. 1746 har Niels Hugger og Niels Hansen i Egeslevlille for samme Forseelse bødet hver 8 Skil. 1750 Christen Olsen paa Stigsnæs har haft en Desput med Forpagteren paa Basnæs Hr. Borchenius og i den Henseende har denne Christen Olsen efter hans Herskabs Mellemhandling givet til dette sogns Fattige 1 Rdl., Der forekommer ogsaa Bøder for "ulovlig Omgang med Tællingen på Marken" (til tidende). I Aaret 1802 har det ordentlig regnet med Bøder til Fattigkassen: For utilbørlig Forhold til Kirken mod Bondefogeden har Degnen Breson faaet en Bøde paa 5 Rdl. Indsidder i Lundby Ole Christensen for Opsætsighed mod Herskabet 1 Mk. 7 Mand i Tystofte, som havde lagt sammen med hverandre om at bryde ind i en anden Mands Lade i Haab om at finde det fra dem stjaalne uden at tage deres Tilflugt til Øvrigheden, skal betale hver 1 Rdl.