Retssager

Retssager.

Følgende Klage findes i Politiets Papirer fra 1810: For at slaa den gamle Kløvermark ved Godset tilsagt at møde i Dag ved Solens Opgang med hver 2 Mand og et Strøbud. Men uden Hensyn til nogen Ordre mødte Størstedelen først til Arbejde kl. 6 á 7. Herved især udmærkede sig hele Lundby Rode og i Særdeleshed af disse Jeppe Nielsen, Niels Mortensen, Rasmus Holse og Hans Hansen. Til Lige Tid mødte ogsaa Egeslevlillerne af Tjæreby Rode, og af Stigsnæs Rode var Morten Christensen, Martin Jeppesen og Frederik Rasmussen kuns mødt med 1 Mand hver, ligesaa ogsaa Hans Johnsen Vedskølle. Følgen heraf blev, at da Duggen gik bort af Græsset, stod den største Del af Arbejdet endnu tilbage, og det halve Græs undgik Leens Bid, da det var for tørt. Tabet ved slig en Behandling er alt for stort, især i et saa trangt Græsaar, ligesom ogsaa disse Folks overhaandtagende uordentlige og ligegyldige Fremfærd ved deres Hovarbejde er mig alt for ubehagelig, der daglig skal have med dem at gøre med Ligegyldighed kan betragte det. Jeg giver mig derfor en Frihed at anmelde for Hr. Forvalteren overensstemmende med Forpagtningskontrakten Indstillende om ikke et Syn maate forabetaltes optaget over de afslaaede Kløvdgloder paa Lundbys og Stigsnæs Roders Jord som af den hele Floks Behandlingsmaade er meget Paafaldende.

Basnæs , den 27. Juli 1810

N. Hansen.
Forpagter.

Synsforretningen kom i Stand. Til Synsmænd var udnævnt Hans Clausen og Niels Hansen begge af Universitetes Gods i Tjæreby.
Ved Forretningen var nærværende Forvalter Højer paa Herskabets Vegne samt til An- og Paavisning Forpagter Hansen samt Bondefogederne P. Olsen fra Stigsnæs Rode og Jørgen Christensen for Lundby Rode. Synet kom til det Resultat, at der endnu stod på Jorden og Groede Videre følgende Kvantum: Paa Hans Christensens Lod 5 Lispund, Jeppe Nielsen 5 Lispund, Hans Olsens 3 Lispund, Jens Frederiksens 3, Hans Larsens 3, Peder Larsens3, Mads Larsens 3, og Niels Christensens, Lundstorp, 3. Endvidere for 2 Mand paa Stigsnæs og 6 Mand fra Magleby hver 2 Lispund. Som man ser, er der kun én Mand af dem, der blev betegnet med at udmærke sig særligt med at komme for sent, der har givet Grund til Klage. Det er sikkert ikke disse Lispund Græs, der er den egentlige Aarsag. Det er snarere et Prestigespørgsmaal for Herskabet, nemlig det, at Hovbønderne skulde møde til den fastsatte Tid, selv om det kunde være dem meget ubelejliget. At møde paa Arbejde ved Solopgang i Juli Maaned er i sig selv en Præstation, og når man saa betænker, at mange af disse Folk havde 1 Times Gang eller derover, er det undskyldeligt, at de kom lidt sent. Det ser ud til, at det var beregnet, at Arbejdet kuns skulde vare nogle faa Timer, det store Opland tyder i den Retning. Nu var det imidlertid Kotume, at den Mand, der havde været paa Hovmarken selv nok saa kort Tid, ikke skulde bestille mere den Dag. Det er defor forklarligt, at alle Husbønder har været, lsd os sige i mindre godt Humør ved Udsigten til at faa en Dag spoleret.

Iblandt opbevarede Papirer fra Skælskør Politiret findes også følgende Brev fra Sognepræsten i Tjæreby, Abraham Falch (i Tjæreby 1804-36), som tegner et godt Billede af Kulturtilstanden: "Da Husmand Lars Christensen heraf Byen der staar i min Tjeneste fra 1. Maj til 1. November. i gaar i min Mark ikke alene brugte fornærmelige Udtryk mod mig endog da jeg saa mig nød til at tugte ham for sin Uforskammethed tog til Modværge mod mig og udførte sin gentagne Trussel at hvis jeg rørte ham slog han igen giver jeg mig herved den Frihed at anholde om at bemeldte Lars Christensen maatte indkaldes for en Politiret hvor det forefaldende nærmere kan blive oplyst og forklaret. Da jeg har bestemte Embedsforretninger paa Onsdag beder jeg at denne Sag ikke bliver nægtet

Tjæreby Præstegaard 20. Juni 1811

A Falch

Under Sagens Behandling blev det oplyst, at der havde fundet følgende Replikskifte Sted under Kampen: Præsten: "Hvad, siger du til mig?" Husmanden: "Ja jeg gør, for du er ikke bedre værd". Sagen endte med, at L. C. fik 8 Dages Vand og Brød.

Et karakteristisk Træk om Retstilstanden mellem Herskab og Hovbonde skal fortælles her: Den 6. September 1790 var det hoveripligtige Mandskab paa Basnæs Hovmark for at binde Hvede. Som al den Slags Arbejde altid foregik, var Marken inddelt i Lodder, d.v.s. Agre, hvor hver Mand havde sin Lod. Naar man nu alle begyndte samtidig paa et givet Signal, var hele Styrken paa en lang Række, hvad der gjorde Opsynet lettere. Opsynet bestod af Forvalteren (ridende) og Ladefogeden (gaaende). Nu traf det sig, at der en dag kom en Regnbyge midt paa Formiddagen, og Forvalteren-Rasmussen hed han,  gav Ordre til, at Arbejdet skulde standse. En saadan Ordre skulde forplante sig Rækken igennem fra Mand til Mand. Det kneb tit med at få standset, enten det nu var Bekendtgørelsesmaaden, der svigtede, eller den Uvilje, som Bønderne havde mod halve Dage paa Hovmarken. Det var nemlig en gammel, nedarvet Regel, at naar Karl, Pige eller Husmand havde været til Hove, kort eller lang Tid, skulde de ikke forlanges mere den Dag. Nok er det, at der viste sig lidt Modvilje mod at standse Arbejdet, og Forvalteren maate derfor gentage sin Ordre, som nu ogsaa blev efterkommet. Om det nu var Vejret eller den udviste Mangel paa nøjagtig og villig Lydighed der indvirkede paa Forvalterens Humør, eller maaske begge Dele i Forening, nok er det, at han følte Trang til at vise sin Magt og Myndighed til Skræk og Advarsel. Da han nu red langs Rækken, som nu havde indstillet Arbejdet, saa han en Mand, der endnu stod og bandt. Forvalteren gav Manden et ordentligt Drag af Pisken, saadan en Fyr skulde dog lære at adlyde. Der var en Misforstaaelse fra Forvalterens Side, Manden, Morten Jeppesen fra Tjæreby, stod bare og ordnede sine Halmbaand og bandt dem i Knippe. Opirret af Smerte og den ublide Behandling vender Morten Jeppesen sig og griber Forvalterens Hest ved Tøjlen og forlanger nærmere Forklaring. Niels Høj og Niels Jensen fra Tjæreby, der stod tæt ved, kom deres Kammerat til Hjælp, og der udviklede sig et kraftigt Skænderi. Herunder raabte Niels Høj: "Slaa bare paa mig også, jeg tager ikke mod mere end et Slag". Der skete dog ikke andet, end at Forvalteren måtte blive paa Stedet og høre paa, hvad de tre Mænd havde paa Hjerte, før de slap hans Hest. Endskønt der ikke var tilføjet Forvalteren mindste Overlast, tog han dog straks til Skælskør og mældte Mændenes Opsætsighed mod deres Herskab. Imidlertid var det blevet Tørvejr, og de tre samt hele den øvrige Styrke arbejdede Resten af Dagen. Enden paa den Sag blev, at Morten Jeppesen og Niels Høj fik 4 Ugers Forbedringshus i København. Niels Jensen slap med en Bøde paa 4 Mark til de fattiges Kasse.
Krigsbegivenhederne 1807 - 14 synes ikke at have berørt Tjæreby Sogn videre. Politiet har dog enkelte Gange maattet ud i Anledning af, at  Landstormsmændene, der var paa Kystbevogtning, havde forladt deres Post og var gaaet hjem til Kone og Børn. Der er dog en enkelt Tildragelse, der fandt Sted paa Basnæs Hovmark en Dag først i Oktober 1807. Englænderne havde bombarderet København i September og var nu langsomt paa Vej ned gennem Sjælland, hvor de dog ikke mødte Modstand efter det "berømmelige" Slag ved Køge. Det er forstaaeligt, at der var Krigsnervøsitet i Luften, og Rygter, det ene mere fantasifuldt end det andet, svirrede i Luften, At kontrollere dem var umuligt. Den omtalte Dag var hele Godsets hoverigørende Personale paa Hovmarken for at høste (det maa have været sildig Høst det Aar). Midt under Arbejdet kom Niels Povlsens Kone fra Tjæreby kørende ned paa Hovmarken for at tale med sin Mand. Aarsagen var den, at nu var der kommet et Rygte til Tjæreby om, at nu skulde alle Mænd i Krigen og møde uopholdeligt, det er fuldkommen sandt og vist. Resultatet blev Panik paa Hovmarken. Trods Protest fra Forvalter og Ladefoged kørte hele Styrken hjem saa hurtigt, de kunde.