Bondens klagesang

 
  Å, ja jeg arme bondemand,
hvad skal jeg dog gøre?
at styre folket ej jeg kan
med hele min forstand!
De går blot her og driver om
og ingen ting bestiller
og jeg må gå her som en stum,
jeg tør ej skælde dem.
For kommer jeg og siger noget til dem, så siger de lige straks:
"Ja giv mig, hvad jeg har fortjent, så rejser jeg" - Og nu på
denne tid kan jeg ikke godt undvære dem, og så må jeg gå og se
på det driveri.
./. Åja, Åja, Åjaja, det kan jeg ikke holde ud./.

Husmanden havde jeg dog ment,
at han forstod at tærske,
men foret, det er ikke rent,
enda det gik så sent.
Gud ved om ikke på min lo
han ligger nu og snuer,
for hele dagen kan jeg tro,
han tar den her med ro.
Nej sikken dog en mand, jeg har, han har ikke tærsket foret rent,
fordi han ikke gider slaget på det, og han kan ikke slippe op
om morgenen, enda han går her og snuer hele dagen.
./. Åja, Åja, Åjaja, sikke dog en mand jeg har.

Og så den dovne karl jeg har,
han går blot her og driver,
han holder bare mig for nar,
den fyr er ikke rar.
Men jeg jo tie stille må,
for ikke han skal rejse,
for hvor skal jeg en anden få,
det kan jeg ej forstå:
For nu er det lige den allerværste tid, og nu må jeg tåle
meget af sådan en fyr, men bi til vinter, så skal jeg nok få
bugt med ham. Så skal han ikke få andet end mælkebrød til davre
- og ingen brændevin.
./. Åja, Åja, Åjaja, bare det var vinter nu./.

Og så den store dovne dreng
han er slet ikke bedre.
Han er med karlen vist i flæng,
det er et værre slæng.
Jeg har så tit indlistet mig
og set han sad på koen!
med driveri han morer sig
jo det er ærgelig!
Og sådan en skal jeg enda give en hel klædedragt fra
øverst til nederst. Han skulle have en dragt prygl fra
øverst til nederst. Han fortjener ikke det halve af hvad han
kan æde, og sådan en skal jeg enda tale godt til.
.
/. Åja, Åja, Åjaja, han skulle rigtig nok have smør./:

Hvad hjælper det jeg rugen sår,
når hyrdedrengen sover,
og alle lammene og får - ne
rundt på rugen går?
Sådan en gruelig doven fyr,
han ærlig prygl fortjener,
og jeg tror næppe, jeg mig dyr,
undtagen han får tyr.
For lade ham ligge i vandgrøften og sove, så alle lammene og
fårene går og træder på den velsignede rug. Og sådan en skal
jeg enda give kost og logi og træsko, han skulle have klø,
skulle han.

./. Åja, Åja, Åjaja, han skulle rigtignok have klø./.

For mutter er det lige så slemt
med disse galne piger,
hun er sorrig så beklemt,
Ja så vemodig stemt.
Hun sige hun er blevet var,
de går ud af vinduet,
og det jeg nylig malet har,
ja den er ikke rar.
Ja nu har jeg stået og fedtet, og fedtet mig
selv til for at få malet et kønt fag vinduer, og så kryber
de ud for at komme ud til kæresten, og gnaver al malingen af

./. Åja, Åja, Åjaja, det er dog noget farligt rak./.

Når bare jeg ku træffe en,
der kom til mine piger,
jeg skulle ikke være sen,
men brække mig en gren.
Da kunne det jo rigtignok hænde,
at han sku få på trøjen,
han skulle smage min essens,
sådan at de ku kends.
For at jeg ku blive fri for den visit. For her må mutter gå og
passe på pigerne, og jeg må passe på mutter, for det rak
ku jo nemt tage fejl af mutter og en af pigerne, og så må jeg
gå her hver nat og stovse.

./. Åja, Åja, Åjaja, jeg får aldrig nattero.

Ja folkene jeg haver nu,
de er jo splittergalne,
de gør vist nar af mig i smug,
jeg bliver snart skalu!
Og jeg må gå så fredelig,
jeg tør jo ikke skælde,
før sommeren den er forbi,
så skal jeg vise mig.
For skal husmanden og karlen få hver en rigtig god rigel
af mig, og så vil mutter nok ekspidere pigerne, og så skal
drengene få hver en god dragt prygl.

./. Åja, Åja, Åjaja, bare der ej var så længe til./.