Rundt i Skælskør kommune
Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE
klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby
Matrikel 3b, Elmegård
Jens Mortensen[27] og Jensine Anna Kirstine Nielsen [28] ( 6 børn]
Alfred Mortensen [29] ikke gift
Børge Jespersen
Flemming Due
Vagn Petersen og Connie Petersen
Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971
34. Elmegård.
Det er den første gård på vejen, den ligger mod øst med en ret lang privatvej til den, gården kan ikke være så stor fodi det er en halvgård, jeg har vist kun været inde
på gården et par gange, så jeg husker den ikke så tydeligt.
I min barndom ejedes gården af en mand der hed Jens Mortensen, han var søn fra den gamle Krogagergård, jeg ved ikke hvad hans kone hed, der var to sønner
Karl og Alfred, de var meget ældre end jeg selv. Karl ledede i flere perioder gymnastik i Tjæreby forsamlingshus.
På gårdspladsen var en stor mastlynafleder, den var fortøjet med barduner ud til siderne. Der var også
en af de store firehestes hesteomgang, disse store hesteomgange, disse store hesteomgange var beregnet på at trække et selvrensende tærskeværk. Før der kom lov om beskyttelse af maskiner var der en tjenestedreng der havde fået
kørt en fod af i de store kamhjul, dette er før jeg kan huske, men jeg har hørt tale om det, hvad drengen hed eller hvad der blev af ham ved jeg ikke.
Folkene der på gården havde ord for at være påpasselige,
men de var ikke gerrige, jeg husker, at mor fortalte mig, at da far gik som arbejdsmand i de første år de var gift, da fik han 50 øre mere om dagen der, end han fik på de andre gårde.
Alfred fik gården efter sin fader,
han blev sognefoged i Tjæreby sogn, dette havde hans farbroder på Tystofte mark været før ham. Karl har fået en gård i Bøgelunde eller et andet sted østpå.
Far havde engang på auktion på
Krogagergård købt nogle bøger, blandt dem var Morten Luthers huspostil, den havde tilhørt denne slægt, derfor gav mor den tilbage til Alfred Mortensen.