Rundt i Skælskør kommune

Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE

klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby

       :        

Matrikel 4a, Gertruds gaard

Matrikel 4a, (Gertruds gård)

Anders Larsen og Birthe Rasmusdatter

Hans Petersen [1569] og Karen Marie Madsen [1572] (1 barn)

Carl Christian Petersen [25] og Karen Kristine Petersen [603] (3 børn)

Carl Christian Petersen [25] og Gertrud Marie Olsen [601] (1 barn]

Gertrud Marie Olsen [601)

Peter Andersen

Valdemar Nielsen

Vagn Jensen

Ebbe Hansen

Søren Larsen

Morten Larsen

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

[fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

35. Visbjerg. Karl Pedersen.

Denne Gård ligger vest for vejen, den er så meget tilbagetrukket så haven når ud til vejen, gården er firelænget med fritliggende stuehus i øst, dette havde paptag, det blev udskiftet med hårdt tag, jeg husker ikke hvilket materiale, de øvrige længer var stråtækt.
I min barndom blev gården ejet af en mand der hed Karl Pedersen, jeg kan huske, at de sagde hans far var sognefoged i Flakkebjerg [Havrebjerg]. Han var gift med en datter af Peder Jørgensen [Peder Hansen], Oreby mark, der var tre børn i ægteskabet, Karen Margrethe, Elisabeth og en søn jeg ikke husker navnet på.
Hans kone døde af et hjerteslag ved et fugleskydningsbal i Skælskør Lystskov i 1908, hun dansede med sin broder Laurits. Peder Jørgensen tog da Karen Margrethe, sønnen kom op til bedsteforældrene i Flakkebjerg, Elisabeth blev hos faderen.
Karl Pedersen var vistnok et ejegodt menneske, men han hørte til dem der aldrig blev rigtigt voksne, han kunne ikke passe på sig selv, først på sommeren 1908 var der sølvbryllup hos naboen Peder Rasmussen (se senere), han skulle med til festen, men var om formiddagen cyklet et ærinde til Skælskør, han kom dog ikke tilbage til festen, men hans kone tog til den.
Ud på aftenen var der en kogekone fra festen der skulle køres hjem, kusken kom ind og bankede far op og sagde der lå en død mand på ude på vejen, far cyklede der ud, da var det Karl Pedersen der lå døddrukken på vejen, far måtte hjælpe ham hjem fra den tur, og lægge ham i seng.
Han var ikke fedtet, kom man der et ærinde som barn, fik man altid en drikkeskilling, jeg har været derude og være med til at tærske, der fik jeg 25 øre mere om dagen end jeg fik andre steder.
Han fik en husbestyrerinde der hed Gertrud til fornavn, hun blev rost meget af folk da hun havde den plads, jeg kan huske, at hun havde meget fjerkræ. I sommeren 1916 eller 17 blev de gift, de fik en søn i ægteskabet.
De havde vistnok ægteskabskontrakt, Gertrud skulle have foder til sit fjerkræ, men pengene var hendes, dem passede hun på, Karl Pedersen kunne aldrig få sine til at slå til.
Der var petroleumsmotor på gården, under første verdenskrig fik han vindmotor, det var ved denne Valdemar Hansens Poul blev dræbt.
I 1919 købte han et husmandssted i Rødkulle og lagde det under gården, det var vistnok det Kristian Sørensen havde ejet, bygningerne blev revet ned.
Karl Pedersen havde også noget repræsentation for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, hvor meget dette kunne kaste af sig i penge ved jeg ikke.
Ægteskabet gik vist ikke for godt, Karl Pedersen var en meget ustadig mand, ægteskabet blev opløst en gang i trediverne, om dette har jeg hørt følgende, Karl Pedersen var jo vidtløftig i alle retninger, han havde også været ude at søge andre kvinders gunst for betaling, Karl Pedersen manglede altid penge, han var også kommet til at skylde der, da regningen var blevet tilpas stor blev den sendt til Gertrud, så ramlede den, det blev til skilsmisse. Karl Pedersen havde ikke penge til at overtage gården, Gertrud havde stadig udvidet sin fjerkræbesætning, denne havde i årenes løb givet så meget, så hun kunne overtage gården.
Da Karl Pedersen blev kørt til stationen med et par kufferter bag i vognen havde folk næsten ondt af ham, de syntes han havde haft for lidt ud af de mange år i Lundby.
Min bror Vagn traf ham nogle år senere, det var i Kirke Værløse i Nordsjælland, da var han repræsentant for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, da var lige stor i slaget, han havde det nu så godt, så han ikke ville bytte med nogen gårdmand.
Vest for gården ligger bakken Visbjerg, i denne bakke har der været gravet grus fra gammel tid, indkørslen til grusgraven er fra Rødkulle. Grusgraven ligger med det halve på denne gårds jord, den anden halvdel ligger på Visbjerggårdens jord, der blev gravet grus i min barndom, bakken er nu tømt, grundvandet satte grænser for hvor dybt der kan graves, Karl Pedersen fik en gang lavet en mølle hos tømreren og smeden i Lundby, denne skulle pumpe vandet bort, dette var ikke nok.
Skytteforeningen i Tjæreby sogn fik omkring 1910 lavet skydebane der, skydeskiverne fik plads i graven, skydehuset var ved vejen op til grusgraven.
Der på bakken har der været beboelse i oldtiden, der blev engang fundet et skelet i bakken. Der blev sendt bud til Nationalmuseet, da der kom folk derud havde de taget skelettet op, der var ikke noget for videnskabsmænd at gøre, far har engang fundet en plads med brandspor og potteskår, skårene er i mit eje nu.
Der var her på gården den første mejemaskine i Lundby, det var før Karl Pedersens tid, det var altså her episoden med "De forbandede venstrehusmænd" fandt sted, Se "Hvad far fortalte" side 12.
Inden Karl Pedersen overtog gården var der auktion, der købte far en sort brændekasse fyldt med gamle blade, der var to gamle årgange af Familie Journalen det var hæftet sammen hver for sig, der var en hel årgang af det gamle blad husvennen, denne årgang har jeg hæftet sammen, det var god læsning for os børn, de er gennem min søster Kirsten nu havnet på Fårevejle museum.