Rundt i Skælskør kommune

Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE

klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby

       :        

Matrikel 13b, Østervang

Matrikel 13b, Østervang

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

36. Vilhelm Sørensens hus.

Langt nede bag gården, helt ud mod skellet til Bøgelunde lå et husmandssted, Jeg undrede mig engang over dets beliggenhed, da fortalte far mig, at der var engang en mand der ejede førnævnte gård, han ville gerne sælge gården, men kunne ikke fordi der var et meget gammelt og dårligt stuehus til gården, da fik han solgt noget af det bagerste af marken til et husmandssted, for pengene han fik for jorden, byggede han et nyt stuehus, da det var bygget fik han solgt gården.
I min barndom blev dette husmandssted ejet af en mand der hed Vilhelm Sørensen.
Ude i Skælskør lå der i min barndom en privatskole, den lå hvor Sorøvej går fra Næstvedvej, ejeren hed Sørensen til efternavn, han var en af de gamle der var uddannede hos Kresten Kold.
Vilhelm Sørensen var en plejesøn af ham, hvad Vilhelm Sørensens kone hed husker jeg ikke, V. S. blev vist regnet for, "at være lidt til en side", han havde i sin tidlige ungdom tjent i Thorvald Dinesens hjem i Høve, der var det også galt med ham, når Vilhelm Sørensen og konen kom kørende, var det altid konen der var kusk.
Ejendommen var stråtækt, der var en af de såkaldte husmøller på den.
Jeg kan huske, at far fortalte om Vilhelm Sørensen, at der var et forår der var meget tør, det var lige i den tid roerne var ved at spire, så der var brug for regn, Vilhelm Sørensen mente selv at kunne klare det spørgsmål med fugtigheden, han fyldte sin ailetønde med vand og dette sprøjtedes ud over roemarken, da den første tøndefuld var tømt kørte han hjem og fyldte tønden igen, da han kom ud med den næste tøndefuld, kunne han ikke se, hvor han havde vandet med det første vand, da opgav han at vande sin mark.
Der var flere børn i ægteskabet, den ældste vat en søn der hed Oskar, han var på alder med mig, de andre har jeg ikke kendt.
En dag i juni 1914 brændte ejendommen, Vilhelm Sørensen var til auktion på Essebækgaard på Oreby mark, da vi fik øje på branden, ringede Vilhelmine fra centralen til Essebækgaarden og fortalte om branden, Vilhelm Sørensen var cyklende til auktionen, men da han hørte om branden løb han over alle marker hjem.
Min ældre broder og jeg fik lov til at tage ud til ildebranden, der hørte jeg Vilhelm Sørensens kone forklare til politiet om årsagen til branden. Medens manden var til auktion luede hun og børnene roer, da det nærmede sig middag gik hun hjem for at koge middagsmad på komfuret, inden hun tændte op tømte hun askeskuffen ud i en askespand der stod i loen, da hun havde kogt maden, tog hun den med ud i marken, da hun sad og spiste sammen med børnene, så de ilden bryde gennem taget, hun mente at ilden var opstået i askespanden, dette blev vist også regnet for årsagen.
Der var en nyere bygning, det var halvtag med paptag, den var ikke assureret, den brændte heldigvis ikke, i denne bygning flyttede familien ind medens det nye hus blev opført i løbet af sommeren.
Denne familie sad vist meget småt i det, jeg kan huske, at de i flere år efter branden kun havde en gammel malkegig at køre i. Jeg kan huske, at folk roste Oskar fordi han var så god til at hjælpe sin moder.
Jeg mener, at jeg hørte at de i 1926 havde fået en anden ejendom, denne ejendom de havde her på Lundby mark var det man kan kalde en hel misforståelse, der var en hel kilometer privat vej derned til, denne vej skulle sikkert også være markvej til gården, så den har sikkert ikke altid været i god stand.