Rundt i Skælskør kommune

Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE

klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby

       :        

Matrikel 11a, Visbjerggaard

Matrikel 11a, Visbjerggård

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

38. Visbjerggaard. Martin Andersen.

Den omtalte private vej fører frem til Ørslev skel, en vej derfra fører mod vest op til Visbjerggaard, vejen fortsætter til den offentlige vej i Rødkulle, derfor blev denne private vej almindelig forbindelse mellem to offentlige veje. Da Tjæreby Andelsmejeri blev oprettet blev det almindeligt at husmændene fra Rødkulle kørte mælketurene, da den ene tur begyndte ved Visbjerggaard  var det ligetil at husmændene kørte denne vej, det kneb med at vejen kunne holde til dette, da der blev klaget over dette søgte ejeren, Martin Andersen om, at vejen blev optaget som offentlig vej, Tjæreby sogneråd ville af hensyn til udgifterne ikke være med til dette. Der var hævd på vejen så den kunne ikke lukkes, ejeren måtte da istandsætte vejen og holde den farbar i fremtiden.
Gården lå vist nogenledes midt i marken, i udkanten af haven lå en gravhøj fra bronzealderen.
Gården var firelænget med fritliggende stuehus i øst, nogle af længerne var vist af kampesten, det hele var tækket med strå, fra denne gård fik min farfar, Peder Rasmussen, Rødkulle, hestekraft til at dyrke sin jordlod med, derfor har min far kommet meget på denne gård i sin barndom og ungdom, der skulle gøres høstdage for hjælpen, se hvad far fortalte side 14.
Gården blev solgt til en mand der hed Jens Andersen, hans kone hed Margrethe, de kom fra Venslev, min farmoder kunne ikke med Jens Andersen, derfor skiftede hun over til Peder Rasmussen. Der blev dog senere et varmt venskab mellem min farmoder og familien Andersen, dette varede til hendes død ved juletid 1925.
Jens Andersen var død før jeg kan huske, der blev sagt, at han døde af kræft i ansigtet. Hans kone Margrethe blev med årene meget hjælpeløs, jeg tror det var leddegigt hun havde, hun kunne overhovedet intet selv, hun døde først på året 1917.
Der var i ægteskabet to sønner, Martin og Johan, de var begge noget op i årene inden de giftede sig, jeg kan huske folk talte om, at Margrethe havde skiftet med sønnerne, det blev sådan, at Martin fik gården og Johan fik pengene, jeg tror det var før 1914.
Johan blev indkaldt til sikringsstyrken i august 1914, han delte kvarter med tømreren fra Lundby hos karetmageren i Landsgrav. Jeg tror ikke han havde mere end en indkaldelse, han købte Dalgaarden i Kirke Værløse sogn i Nordsjælland, det var vist i efteråret 1915. Herinde blev han gift med en noget yngre pige der hed Valborg, det var et årstid efter han købte gården, hendes fader havde været gårdejer, men var død, hendes mor var bestyrerinde på deres alderdomshjem, det var en gammel fattiggård, i efteråret 1918 solgte han Dalgaarden og købte noget senere en gård i Ishøj ved Tåstrup. Det gik vist noget tilbage for ham, senere hørte jeg, at han var repræsentant for et frøfirma, da jeg sidste gang var på Visbjerggaard i 1945, følte jeg, at man ikke skulle spørge efter Johan.
Martin drev gården godt, i 1915 blev han forlovet med Kresten Larsens Laura, se side 51. Den almindelige mening på egnen var, at her havde et par gode mennesker fundet hinanden, de blev gift i foråret 1916, her så jeg for eneste gang et bryllupstog, festen blev holdt på Visbjerggaard.
I dette ægteskab var to børn, Erik og Grethe, Erik fik fødegården, Grethe blev gift og hendes mand fik en gård på Hobroegnen, hun led meget af hjemve, de fik vist senere en gård der hjemme på egnen.
Martin Andersen var en dygtig mand, han sad i sognerådet valgt af de konservative, han har også en overgang været formand for Skælskør Andelssvineslagteri. Han var tilmed en mand med et godt hjertelag, der er vist flere småkårsfamilier der kan bevidne dette, han lavede ikke reklame for sig selv og sine gerninger, han lavede det i det stille.
Jeg har hørt, at Martin og hans Fætter, nu afdøde gårdmand Hans Christian Nielsen i Egeslevlille, kunne blive enige om meget, men på et punkt kunne de ikke blive enige, det var at Hans Christian sagde, at det var en fejltagelse, at Martin var valgt på den konservative liste, han var den bedste venstremand i Tjæreby sogn, Hans Christian mente, at venstremænd havde mere hjerte for småkårsfolk end de konservative. [de to var nu ikke fætre, men meget gode venner]
Jeg husker ikke hvornår Martin døde, han blev ikke så gammel, da jeg sidste gang besøgte Visbjerggård i 1945 havde Laura været enke i flere år, da Erik overtog gården, flyttede Laura til Skælskør.
I 1919 var der tre gårdmænd i Lundby der hver købte et af Rødkullehusene og lagde det ind under deres gårds drift, det var Karl Pedersen, Martin Andersen og vistnok Valdemar Hansen. Der var i husmandskredse noget røre om dette, da Martin Andersen var med til det var der vist ingen der rigtig brød sig om at lægge navn til en klage.
På Visbjerggaard udspillede der sig en tragedie i sommeren 1915, de havde på gården en ugift fodermester, jeg husker ikke hans navn, [Frederik Hjalmar Rasmussen] det var en husmandssøn fra Oreby, han havde et usædvanligt godt ry, han var forlovet med en datter af den skomager der boede ved Tjæreby Forsamlingshus.
I sommeren 1915 havde vi, som jeg flere gange har omtalt, militær indkvartering på egnen, i Skælskør lå 27. battalion, en søndag var nævnte fodermester til fest i Skælskør Lystskov, der havde fodermesterens kæreste fundet sig en soldat i stedet for, hun ville ikke have mere med fodermesteren at gøre, dette tog han sig meget nær, mandag morgen stod han op og begyndte sin gerning, da han havde malket to køer gik han ind på sit værelse og ville tage sit eget liv. Yngste karl på gården havde igennem en forsendelsesforretning købt en signalpistol, det var en lille pistol hvor løbet var støbt til med en metallegering, dertil kunne man købe løse patroner, nu havde karlen boret løbet ud, og til projektil blev der sat et stort hagl i patronen, det var meget almindeligt med sådan et skydevåben dengang, det ble brugt til at skyde gråspurve med.
Med dette primitive våben ville fodermesteren nu skyde sig, projektilet gik også ind i hjernen på ham, han ikke engang mistede bevistheden, da dramaet blev opdaget r4ingede Martin Andersen efter sygevognen fra Skælskør, dette var en lukket vogn, som sygehuset lod en vognmand hente patienter med, fodermesteren bad Martin om lov til at dø i fred, på sygehuset kom han dog, da politiet kom for at foretage afhøring, da havde den karl der ejede pistolen smidt den ud i en vanding ved gården. På sygehuset kunne man konstatere at prolektilet sad i hjernen, men dengang kunne man ikke operere i hjernen, han lå på sygehuset nogle dage før han døde, det var vist af blyforgiftning i hjernen.
Inden jeg slutter beretningen om denne gård, vil jeg fortælle, at jeg hørte, at de i midten af tyverne fik malkemaskine på gården, Laura ville da passe denne selv, hun turde ikke overlade det til folkene, sådan fulgte hun med i den daglige drift.