Rundt i Skælskør kommune

Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE

klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby

       :        

Matrikel 5a, Honningbjerggård

Bygget 1890

Jens Nielsen

Hans Pedersen

Peder Nielsen [2110] og Dorthea Jensdatter [212]

Dorthe Jensdatter [212]

Peder Bruun Pedersen [2010] ugift, ingen børn (3 plejebørn)

Valdemar Seier Hansen [264] og Maren Boline Nielsen [265] (12 børn]

Jørgen Svend Jørgensen [1254] og Maren Ingeborg Bendtsen [1255] (2 børn)

Helge Brandt Nielsen [2629] og Birgit Jørgensen [1256]

Søren Anker Jensen

Henrik Quist

Ole Thorbjørn Petersen og Pia Christina Sejersbøl Jensen

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

35. Honningbjerggaard

Lidt nordøstligere end Pilegaard ligger Honningbjerggaard, den blev i min barndom ejet af Valdemar Hansen, han havde giftet sig med en plejedatter af den tidligere fæster, han hed Peder Bruun, Valdemar Hansens kone hed Maren. [Det var nu Valdemar der var plejesønnen, han var sammen med to søstre kommet i pleje hos Peder Bruun Pedersen da deres far var blevet dræbt ved en arbejdsulykke].
Gården havde fritliggende stuehus, der var tre sammenbyggede udlænger, den længe ud mod vejen var af kampesten, om de andre var det husker jeg ikke, disse længer var stråtækt, jeg tror der blev bygget en fritliggende trælade syd for gården.
Gården blev vist drevet som landbrug i almindelighed, dog ved jeg, at der nogle år blev holdt hingst på gården.
Valdemar Hansen var medlem af sognerådet nogle år, han var højremand, jeg husker, at han var med til vores eksamen i friskolen, så han har været medlem af skolekommissionen.
Valdemar Hansen var en noget korpulent mand, jeg husker den militære alarmeringsøvelse i september 1913, da alarmen var ringet ind med kirkeklokkerne, da cyklede han gennem Lundby og sang: "Dengang jeg drog afsted". Da han kom til kasernen i Slagelse havde de ingen bukser med så stort livsmål, så han kunne være i dem, han måtte tage tilbage uden at være iklædt.
I 1915 var premierløjtnanten indkvarteret der på gården, jeg husker, at hver aften var det derfra retraiten blev blæst, hver aften kl. 10. Soldaterne ved kompagniet havde en dag hver uge graveøvelse, det var skyttegrave de skulle grave, øvelsen foregik på Valdemar Hansens brakmark, soldaterne var knotne over dette, de sagde, at det var dræningsgrøfter de gravede, jeg ved ikke om dette passede.
Der var flere børn i ægteskabet, jeg har kun kendt de ældste, Hans var den ældste, han var en rigtig selvbevidst gårdmandssøn, han var ikke særlig intelligent, men så meget mere storpralende, han var ikke ret stor da han forårsagede en mindre ildebrand ved tobaksrygning, jeg har gået i husflidsskole sammen med ham et par vintre.
Da han var 16-17 år "brød han i ryggen, det var noget der lå til slægten, hans søster Valborg havde det fra lille af.
Jeg tror Hans blev gift ret tidligt, han var helt gledet ud af min synsvinkel, men i efteråret 1944 blev han pludselig landskendt, det viste sig, at han havde haft vognmandsforretning i Boeslunde, han var nasist, han havde meldt sig til Frikorps Danmark, grundet hans ryg var han blevet marinevægter: I 1944 efter tyskerne havde taget det danske politi skete der et bankrøveri i Helsinge i Nordsjælland, der var tre mand om røveriet, befolkningen greb så voldsomt ind så de to mand blev dræbt og den tredie blev fanget, denne røver var Hans.
Han forsikrede, at det var noget han var lokket med til under falk foregivende, han vidste ikke det skulle være et røveri, det blev til et flereårigt ophold i et af statens pensionater.
Otto var jævnaldrene med mig, han hørte heller ikke til de intelligente, han pralede siden med, at den dag han blev udskrevet af skolen sagde sognepræsten - den gamle pastor Glahn -, at det var med sorg han udskrev ham, han havde efter præstens opfattelse ikke lært noget i den tid han havde gået der, hvad der er blevet af ham ved jeg ikke.
Der var en pige der hed Valborg, hun havde dårlig ryg fra lille af, hun blev gift med en slægtning på Tjæreby mark.
Der var en søn, jeg tror han hed Povl, han omkom ved en ulykke hos Karl Pedersen engang i tyverne. De havde før jeg kan huske mistet en lille pige, hun døde af at spise gudregnsfrø som ærter, der var flere børn, men jeg husker ikke hvad de hedder.
Valdemar Hansen solgte senere gården og flyttede til Lundstorp, han døde 1953.