Stuehuset opført 1905

FT. 1940

Poul Anker Jensen 15-08-1912 g husmand f. Tjæreby sogn
Karen Dam Jensen 16-03-1916 g husmoder f. Skælskør sogn
Bent Dam Jensen 20-04-1935 u barn, f. Tjæreby sogn
Gert Dam Jensen 01-04-1937 u barn, f. Tjæreby sogn

22-12-1947 Eigil Fr. Petersen

02-11-1955 Svend Aage Petersen

14-01-1986 Vagn Gunnar Petersen

Jørgen Petersen
Marianne Petersen

16. Stenbjerggaard.

Lige vest for Th. D.'s gård gik en privat vej mod den gård der hedder "Stenbjerggaard", om den hed det i min barndom ved jeg ikke, jeg har aldrig hørt det, denne gård var udstykket således, at vejen gik over en anden gårds marker, der skulle ellers føre offentlig vej til hver lod.
Denne gård tilhørte den første tid jeg kan huske en mand der hed Jens Peder Jensen, se side 12.
I efteråret 1912 købte Th. D. gården, det var det år Andelssukkerfabrikken Vestsjælland begyndte, J. P. J. havde tegnet sukkerroer dertil, om det var for at slippe denne kontrakt ved jeg ikke, det var der i hvert fald andre der gjorde.
Christine Dinesen havde en ugift søster der hed Bodil, hun var lige så stor og kraftig, som Christine var lille og tynd, Bodil Sørensen blev altid kaldt "Moster", den benævnelse fulgte hende lige til hendes død, hun arbejdede inde i København ved børneforsorgen.
Moster kom til at bo i stuehuset til denne gård, det var meningen hun skulle have børnehjem der, som medhjælper fik hun en dame der hed Marie Blok, hun havde været gift med en friskolelærer, men han var død efter nogle få måneders ægteskab, jeg husker hun en kort tid havde været hjælpelærerinde i vores friskole, det var 1910-11.
De to første børn de fik på børnehjemmet var to brødre fra København, de hed Gunner og Svend Brøndum, Svend må have været ca. 12 år, han blev konfirmeret i foråret 1914, han kom i smedelære i Dalmose, Gunner lærte Landbruget, han forsvandt helt ud af kredsen derhjemme sidst i tyverne.
Den tredje de fik på børnehjemmet var en pige på ni år, det var en yngre søster til Marie Blok, hun hed Eva Kristensen, det var i august 1913, jeg gik i skole og til præsten sammen med hende, hun tjente senere hos Eva og Kristian Juul i Jylland, her blev hun forlovet og gift med en mand der hed Jens Nørregaard. De kom i 1927 eller 28 til Th. Dinesen som fodermesterfolk, engang først i trediverne brændte gården, den blev bygget op på samme plads igen.
Da Ejvind Dinesen overtog fødegården beholdt Th. D. denne gård, Jens Nørregård blev da bestyrer på gården, engang i dette tidsrum skete det kedelige uheld, at Jens Nørregaard fik et ben i et tærskeværk, benet blev knust, han fik en protese at gå på.
Efter Th. D.'s død overtog Jens Nørregaard og Eva gården i forpagtning, der siges at Jens Nørregaard var meget nervøs i tordenvejr, en sommeraften i et meget stærkt tordenvejr tog han sit eget liv.
Efter Christine Dinesens død blev gården solgt, Eva kom til at bo i Arløse ved Sandved, jeg tror hun ophold hos en datter.
Viktoria blev gift med en gårdmand, de kom til at bo i Fårdrup, flere børn fik de aldrig på dette børnehjem.
Da Th. D. købte gården fik han en fynbo som bestyrer på gården, Moster passede husholdningen, Ernst var ugift, jeg har hørt familien var imod disse børnehjemsplaner, Moster forpagtede gården og havde Ernst som bestyrer, det var vist i 1917, folk talte om ægteskab mellem Moster og Ernst, men de havde vist opgivet det, i efteråret 1918 overraskede de alle ved, at de lod sig vie i København.
Ernst havde ikke interesse i kvægavl, han ville hellere arbejde med planteavl, og det var den finere planteavl han gav sig af med, han skulle sikkert hellere have været gartner, i 1918 dyrkede han porrer og gulerødder til fabrikken "Ama" på Amager, I 1918 fik han gartner Chr. Eriksen i Tjæreby til at så blomkål for sig, planterne blev overvintret og udplantet til frøavl, det gik vist ikke så godt, for han gentog ikke den avl.
I september 1919 blev der født et barn der døde i fødselen, senere fik de også en datter der hed Aase, som voksen blev hun blomsterbinder, jeg tror også de havde en søn.
Det kneb Ernst at få gården til at svare sig, han måtte opgive forpagtningen i 1926 eller 27, han blev vognmand i Ulse Olstrup ved Næstved, senere blev han syg, han måtte da opgive forretningen og blev portner ved en fabrik i Roskilde, da han døde blev han begravet på kirkegården ved Høve frimenighedskirke, Moster levede nogle år i Roskilde sammen med Aase, nu hviler de i samme gravsted i Høve.
Da Th. D. overtog gården var det en gammel firelænget gård med beboelse i vestlængen, gården var stråtækt, jeg har aldrig været på gården efter branden
I 1915 købte Th. D. den del af "Snoagergaard" denne havde tilbage syd for landevejen, dette blev lagt til "Stenbjerggård" og der blev anlagt en lang privatvej til gården fra denne side.
Længere ude ad vejen mod Vedskølle drejede en privatvej mod øst, denne vej førte ud i Estmosen, lige vor vejen drejede af lå et vandhul der hed "Væverhullet", jeg kender ikke oprindelsen til dette navn, der har sikkert været en kilde i det vandhul, for jeg kan huske tømrer Peder Christoffersen har fortalt, at i meget tørre somre måtte beboerne i Lundby hente deres vand i Væverhullet eller i kilderne i Hætterne, se senere Væverhullet er nu fyldt

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1972]

49. Jens Jacob.

Dette Hus lå vest for vejen lige over for hvor der går en vej mod øst til Visbjerggård, det er ikke et af de gamle Rødkullehuse, det er antagelig bygget i første tiår af dette århundrede. Det ligger nord - syd med have foran huset.
Her boede et barnløst ægtepar, manden blev kaldt Jens Jacob, konen blev kaldt Stine eller Signe, jeg ved ikke hvad de hed til efternavn.
Dette ægtepar havde tilsluttet sig "Indre Mission", jeg kan huske, at der blev sagt at mor havde hjulpet dem med at lave haven.
Jens Jacob døde først, hans kone kom på Tjæreby alderdomshjem og var der sammen med mor. Mor sagde, at Stine altid var utilfreds, hun havde i sin stue 4 - 5 af de sølvpletskåle med glasindsats i, dem havde hun fået gennem tiderne. I tidligere tid skulle folk altid have en af disse skåle stående på bordet i "den pæne stue". Nu gik Stine og brugte sin tid med at pudse dem, det var bestemt hvem af arvingerne der skulle have dem.