Matrikel 1i, det gamle mejeri

Bygget 1891 og nedlagt som mejeri 1961

Lars Peder Christensen ugift

Hans Peter Nielsen Friis og Ane Birgithe Madsen, (3 børn)

Jes Hansen Jessen, og Ane Kristine Nikoline Kristensen, (5 børn)

Johannes Verner Jessen og Karen Johanne Larsen, (3 børn)

Holger Hansen

IKAS Isolering A/S

Arly Rasmussen og Hanne Rasmussen

Mogens Juel Kraft

Hanne Rasmussen

Den Ny Maskinstation A/S

Helge Dam

Niels Christian Poulsen

 

 

Folketælling

1901

Peter Friis, 27-10-1857, gift, mejeribestyrer, Albøge s
Birgitte Friis, 17-10-1864, gift, husmoder, Bødinge s
Olga Katrine Friis, 03-01-1894, ugift, barn, Tjæreby s
Mads Frode Friis, 25-01-1897, ugift, barn, Tjæreby s
Lars Peter Villiam Larsen, 28-08-1882, ugift, mejeriassistent, Sæby s
Rasmus Richt. Petersen, 19-10-1880, ugift, mejeriassistent, Kastbjerg s
Ane Marie Kyed, 30-08-1882, ugift, mejerielev, S. Stenderup s
Laura Kirstine Jensen, 26-09-1878, ugift, tjenestepige, Fuglede s

 

Lars Peder Christensen

Hans Peter Nielsen Friis og Ane Birgitte Madsen

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

Tjæreby Andelsmejeri.

Ved skildringen af min fødeby vil jeg begynde ved landevejen vest fra.
Det første vi kommer til er mejeriet, det er bygget omkring 1890. Det ligger lige inden for byskellet, nord for landevejen, længst mod øst ligger bestyrerboligen, mellem denne og mejeribygningen er der en kørevej, så mælkekuskene kunne køre rundt om mejeriet.
Det østligste i mejeriet var det sted hvor den store dampkedel var placeret, derfor stod den store firkantede skorsten også der, dernæst fulgte rummet med dampmaskinen, så var der endelig mejeriet. Indvejningen af mælk fandt sted ved nordsiden, ovre mod syd var centrifugerne og andre maskiner placeret, før 1915 var der også et par kerner, ligeledes før 1915 var der et rum mod vest hvorfra der blev solgt mælk og smør, herfra var der et vindue ud til smørrummet i nord, der stod midt på gulvet der kunne dreje rundt, der sad en stor riflet trævalse, når bordet kørte rundt kørte valsen rundt om sin egen akse, smørret blev lagt på det roterende bord, valsen æltede så smørret. Jeg kan huske, at jeg har set mejeribestyrer Jessen stå og vende smørret.

Mælkekuskene kørte ind ved den vestlige ende af bygningen til nordsiden, her blev mælken indvejet og her fik de fyldt spandene med skummetmælk igen, der var også en stald til hestene og en stue hvor kuskene kunne spise deres medbragte mad. Ved det vestlige skel stod der til 1915 et eller flere pæretræer, dette var en bergamottype.
Langs det vestlige skel var der et vandløb der kom fra nord, om vinteren var der en del vand i det, det fortsatte gennem landevejsgrøften til den store hovedrende der førte ud til Basnæs.
I 1915 blev mejeriet udvidet, der blev købt et stykke jord vest for det gamle skel, det tilhørte Chr. Christensen i Tjæreby. Vandløbet blev rørlagt på et stykke, indkørselen blev flyttet længere mod vest så der blev plads til en tværfløj mod vest.
Af de vigtigste forandringer der skete kan jeg huske, at mejeriet fik en ny kerne, den kunne både kærne fløden og ælte smørret, og den kunne rense kærnemælken så godt, så der aldrig mere var smørpartikler i kærnemælken mere. Dernæst fik mejeriet frysemaskine, så andelshaverne ikke skulle "ise" mere om vinteren. Nord for mejeriet lå der før denne tid et stort ishus, det var en træbygning med dobbelte væge, mellem disse var der et tykt isolerende lag, jeg tror det var tang.
Af mejeribestyrere kan jeg huske to. Den første hed Friis, han var gift og havde en søn og en datter, han kom til Tjæreby fra Jylland, muligvis Thy. Han købte senere et mejeri i Kerteminde og blev en velholden mand, jeg mener han rejste fra Tjæreby omkring 1908 eller 09.
I 1924 da jeg arbejdede i Odense, var jeg med min chef og to andre i Kerteminde og lave et terasseparti i en have ved strandvejen. Da opdagede jeg, at det var fru Friis fra Tjæreby mejeri, hendes mand var død. Datteren var gift med en manufakturhandler i byen, der blev af andre sagt at hendes søn ikke duede til noget.
Jeg har af en nu afdød lærerinde her i Nakskov at fru Friis aldrig fik bygget den påtænkte villa, efter hendes død solgte sønnen det halve af haven, han byggede selv et hus på resten af grunden, han duede stadig ikke til noget, denne lærerinde stammede fra Kerteminde.
Da Friise´s kom til Tjæreby havde de en pige med, kun hed Kathrine og var ovre fra Thy, hun blev senere forlovet og gift med en af sønnerne fra Ærtebjerg-Kresten, jeg kendte dem som Katrine og Kresten Nielsen i Tystofte.
Den mejeribestyrer jeg husker bedst hed Jessen, fornavnet kender jeg ikke, dette ægtepar var vidst begge jyder. De havde i huset fru Jessens moster, jeg kender ikke hendes navn, det var bare moster fra mejeriet.
De havde en del børn, alle under min alder, den ældste Dagny døde vistnok på Rigshospitalet, det var så vidt jeg husker, dårlig nyre, den næste datter hed Ester, derefter kom en søn, hvor mange flere børn der var husker jeg ikke, dog var der en datter, Thyra der var født i November 1919. Det var efter jeg forlod min fødeegn.
Ester blev senere gift med mejeribestyreren på Stigsnæs. Sønnen fulgte efter faderen som mejeribestyrer i Tjæreby. Datteren Thyra blev lærerinde og var her i Nakskov fra ca. 1944 - 48, hun besøgte mig engang, det kneb med, at vi kendte de samme personer, de ældre kunne det gå med, men de unge i sognet kendte jeg ikke. Jessen var dengang død, fru Jessen boede i Skælskør.
Det var et meget afholdt ægtepar, Jessen var vistnok meget dygtig, jeg husker engang han fik et guldur i præmie. det var fordi han et helt år havde ligget meget højt i smørbedømmelsen.

Mejeriet var udstykket fra gården der havde matr. nr. 1a [Snoagergård]
 

Johannes Verner Jessen og Karen Johanne Larsen