Beboere

Matrikel 1o

Bygget 1912

Herman Christiansen og Eline Hansine Jørgensen, 1 barn Maren Kristine Olivia Christiansen

Ejner Vilhelm Nielsen og Mary Kirstine Christensen, 1 barn, Ester Agnete Nielsen

Kim Christoffer Stegmann Rasmussen og Mia Lykke Nielsen

Foto 2014

fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

Det tredje hus syd for landevejen blev også bygget i 1911, det var et husmandssted udstukket fra matr. nr. 1a, stuehuset var et rødstenshus med blå cementtagsten, stalden var hvidkalket med stråtag, ejendommen blev bygget af smedemester Herman Christiansen, Lundby.

Herman var en søn af "den gamle smed" i Lundby, hans kone Line, var fra Sdr. Bjerre. I 1911 solgte han smedjen i Lundby og blev husmand, de havde en datter, Olivia, hun have som barn brækket den ene arm og den var blevet vissen, det vil sige, at den ikke udviklede sig normalt, hun gik i skole i Skælskør og tog vistnok realeksamen, hun rejste til København og blev kontordame.
Herman og Line blev nok husmandsfolk, men de blev af den fine ende af husmandsstanden, den jord de overtog var meget uren, men jeg tror aldrig Herman fik den i særlig god drift.
Herman havde et par brune russerheste, med dem havde han en del kørsel, han kørte smør fra mejeriet til Tjæreby station og kul den modsatte vej, han kørte også varer fra stationen til brugsforeningen. Hvad han kunne tjene ved dette ved jeg ikke, men kørslen blev udliciteret.
Herman og Line kom meget sammen med portør Hansen på stationen, dette ægtepar ville også gerne "spille en rolle".
I 1913 og igen i 1919 var der fastelavnsridning i Tjæreby sogn og til Skælskør, de red og samlede ind til Tjæreby sygekasse, det var Hermans og portørens der stod for dragterne, det var genialt gjort.
Der hørte vistnok 23 til optoget, 2 forridere, 1 general, 1 furnerer, 1 konge, 1 dronning, 1 prins, 1 prinsesse, 2 kammerherrer, 2 kammertjenere, 4 hejdukker, en klovn, hvad rolle de andre havde husker jeg ikke.
Der blev lånt meget rundt om, men noget blev også lejet, jeg husker, at generalen havde stationsforstanderens frakke på, kammerherrerne red i kjole og høj hat, den ene var lånt hos sognepræsten, kammertjenerne var i røde uniformer, disse var lånt hos postbude i Skælskør, hejdukkerne var store drenge i hvide skjorter med røde skærf, de red i 1919 på hvide islandske heste. Jeg har aldrig senere hørt, at der blev lavet så meget ud af dragterne til et fastelavnsoptog.
En vinter (vistnok i 1913) holdt husflidsskolen maskerade i Tjæreby forsamlingshus, min ældre broder Peder og jeg var med som tilskuere (det er den eneste gang jeg har været til maskerade), ud på aftenen kom der et nisseoptog, det var portørens og Hermans der havde arrangeret dette.
Jeg husker Line fik anskaffet en spejlglaskogle på en pæl, dette var til at anbringe i haven, der var jo nogen der troede at det var højeste pynt i en have.
De havde en hund vistnok en gravhundebastard, den hed Smut, den må have været noget til års da rutebilerne begyndte at køre i 1921, om Smut var imod udviklingen eller hvad årsagen var ved jeg ikke, Smut kunne ikke lide disse biler og rente efter dem, men en dag blev den kørt ihjel. Herman købte sig en hvalp af en eller anden race, det var efter forholdene en dyr hund, inden en måned var denne også kørt ihjel af rutebilerne. Da lagde Herman sag an mod rutebilejeren for at få erstatning, men han tabte sagen med glans, han blev vistnok også til grin for den sag.
Folk kunne vistnok lide at gøre lidt nar af dem for deres finhed, far har oplevet følgende historie, først i tyverne havde Herman fået jumbe med gummihjul., det var højeste luksus den gang, det var kun se fine bønder der kunne tillade sig det, vores nabo i Egeslevlille, husmand Niels Mortensen havde også fået jumbe, men uden gummi.
Samme sommer var der en af de såkaldte husmandsrejser på egnen, det var før bilismen rigtig brød igennem, så sådan et selskab kørte med toget på de lange strækninger, de blev kørt med hestevogn rundt til de bedrifter de skulle se, både Herman og Niels Mortensen var med til at køre selskabet i deres jumber.
Selskabet besøgte både mine forældre og vor nabo Niels Hansen på Tystofte mark, mor og Niels Hansens kone gav kaffe til selskabet hos Niels Hansens. Sådan et selskab skulle fotograferes og dette foregik også hos Niels Hansens, medens dette foregik drak kuskene og andre kaffe, da fotografen var færdig gik selskabet ud i N.H. mark og fotografen gik også ind og drak kaffe.
Herinde sagde Hermann lidt overlegent til Niels Mortensen om de to ikke skulle lade sig fotografere i deres jumber. "Nej" sagde Niels Mortensen, "så kan alle se at jeg er så fattig, så jeg ikke har råd til at have gummi på hjulene", der blev lidt diskussion om sagen, fotografen, der havde hørt noget, spurgte om der var forretning for ham. Niels Mortensen svarede da og vendte hele sagen om, han forklarede fotografen, at han gerne ville fotograferes sammen med Herman, så folk kunne se, at de begge havde fået jumber, nu var Herman så uheldig, at han havde fået gummi om hjulene, sådan en ødselhed viste han nok, at en husmand ikke kunne tillade sig, så Herman ville ikke være med på billedet, der var en stille jubel i forsamlingen over den fine ironi.
Herman og line skulle have sølvbryllup først i tyverne, Olivia var blevet forlovet, og hendes bryllup skulle være samtidig, Tjæreby forsamlingshus blev lejet, der blev købt ind og bestilt musik. Hermans gamle mor, Maren Smeds i Lundby havde længe været aflægs, hun havde fået ophold hos en datter, jeg husker ikke hvor, det var så uheldigt at hun døde i de dage op til sølvbrylluppet, familien hvor hun døde ringede til Hermans om, at de kom med liget en bestemt dag. Herman havde alt for travlt til at lade det gå videre til præst og klokker, resultatet blev, at da de kom med rustvognen var der ikke truffet nogen forberedelse til at modtage liget, der blev stor uvenskab om denne ting. Begravelsen skulle først være efter sølvbrylluppet, hele Hermans familie nægtede at komme med til festen.
Dobbeltfesten blev fejret efter programmet med dans og spil til den lyse morgen trods det, at Hermans mor "stod lig" nogle få hundrede meter derfra, stor forargelse i hele sognet.
Herman og Line solgte ejendommen på deres gamle dage og flyttede til Skælskør, de må for længst være døde.