Folketælling

1901

Peter Larsen, 27-09-1841, ugift, gårdejer, Tjæreby s
Bodil Larsen, 22-01-1833, ugift, Tjæreby s [søster]
Anne Larsen, 21-09-1837, ugift, Tjæreby s [søster]
Frede Klaudius Larsen, ugift, 06-10-1882, ugift, slægtning. Tjæreby s [brodersøn]
Maren Kirstine Foli, ugift, 05-08-1844,tjenestetyende, Bjerre s

1940

Aage Larsen, 20-04-1898, gift, gårdejer, Hyllested S
Astrid Larsen, 03-07-1901, gift, husmoder, Flakkebjerg s
Bodil Larsen, 15-06-1929, ugift, barn, Tjæreby s
Sigrid Larsen, 11-02-1931, ugift, barn, Tjæreby s
Else Larsen, 13-02-1935, ugift, barn, Tjæreby s
Verner Kildevang Olsen, 28-04-1923, ugift, forkarl, Tjæreby s

Rundt i Skælskør kommune

Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE

klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby

       :        

Matrikel 1a, Snoagergaard

Bygget 1974

Den eneste Universitetsgård i Lundby

Søren Christensen og Maren Larsdatter

Christen Sørensen

John Laurits Hansen

[fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

Den anden ejendom nord for landevejen var mat. nr. 1 i Lundby, det var en universitetsgård, det vil sige, at det havde været gammelt kirkegods der ved reformationen var tillagt Københavns universitet, senere var det overført til Sorø akademi.
Jeg ved der var en mand der hed Lars Larsen [Lars Hansen], min afdøde farbror har fortalt mig, at han kunne lide at handle, når han havde købt tilstrækkeligt op, afholdt han auktion over det han havde.
Min farfar, Peder Rasmussen, Rødkulle, købte engang en ko ved sådan en auktion, da han fik Hammerslag sagde folk: "Der købte Per Rasmussen en stud", det blev en god ko, jeg tror de havde den i tretten år, den blev da syg, og dyrlægen stillede diagnosen "Tuberkulose" i lungerne. Et dyr der skulle nødslagtes gav slagterne ikke meget for, farbror fik dyrlægen til at give attest på, at kødet kunne bruges når visse dele var kasseret. Rasmus Andersen, Vedskølle slagtede koen for dem, farbror og Rasmus Andersen kørte rundt og solgte kødet, folk på landet betragtede det som gensidig hjælp at købe i sådan et tilfælde, de kunne komme ud for selv at skulle sælge under de former.
Nå dette var et lille sidespring.
Lars Hansen havde en del børn, Peder arvede gården, Niels blev gartner i Lundby, en søn blev farmer på New Zeeland, han var ungkarl, der var også en datter der var gift og boede på Stigsnæs, far har nævnt et par stykker mere, jeg husker hverken hvad de hed eller hvor de boede.
Peder Larsen havde gården den første tid jeg kan huske, han var ugift, det var et mådeligt landbrug han drev, jorden var fyldt med kvikgræs, der var drænet lidt, men det var ikke meget, jeg husker tre dræningsledninger der udmundede i landevejsgrøften mellem mejeriet og gården, der var derimod en åben grøft fra møllerens mark, den skar et hjørne af Peder Larsens mark, derefter rendte vandet under landevejen og fortsatte gennem en åben grøft ned gennem hans fold til Gåsemosen, der gik  ikke lang tid fra han solgte gården til dette vandløb blev rørlagt.
Gården lå et stykke nord for landevejen, der førte to veje derop, en på hver side af haven. Haven var hegnet med store stengærder på de tre sider, inden for gærdene voksede der en række store popler op, de blev ikke stævnet som vi sagde på Sjælland, der har sikkert ikke vokset meget i den have, på grøftekanten syd for haven voksede en masse violer, det var det første sted vi kunne plukke violer om foråret.

Midtvejs oppe i haven ved den østlige vej lå en stråtækt bindingsværksbygning, det var gårdens gamle maltkølle.
  Sådan så en maltkølle ud
Syd for landevejen havde han en ret stor fold, den var til ungkreaturer, kalve og får, der har jeg engang set en ung vædder med horn, det meste af denne fold gik med til den jord han solgte til Herman
Gården var en sammenbygget firelænget stråtækt almindelig sjællandsk gård, stuehuset var i syd, jeg har kun en enkelt gang været inde i den, det var flere år efter Peder Larsen var flyttet derfra. Jeg kan huske manden som en gammel en, han stod tit nede ved landevejen og kiggede frem og tilbage ad den, han kunne så gå over til folden og betragte sine dyr, jeg har aldrig talt med ham.
Da han flyttede ind i aftægtshuset, kunne man også se ham stå ved landevejen og kigge, det var ligesom det lå til familien, for sådan stod hans broder, gartneren og hans børn også og kiggede.
Han var i høj grad noget af en enspændernatur, han må have været mekanisk interesseret, de sagde han havde tilbragt meget af sin tid med at bygge evighedsmaskiner, hele hans loft skulle være fyldt af sådanne modeller.
Da han havde solgt til Herman blev der en skelstrid ud af det, Herman pløjede ind på Peder Larsens jord, der kom en hegnssynssag ud af det, der blev rejst et hegn af egestolper med glat tråd.
Han havde omkring 1900 bygget sig et aftægtshus, jeg kan huske, at far fortalte, at den vestlige gavl væltede i julestormen 1902, huset lå syd for vejen lige op til det jord gartneren havde fået, der var en ret stor grund til, der var mod vest og ud til landevejen plantet en rækkeædelgraner, der var også plantet nogle frugttræer på grunden, huset var bygget af gule sten med paptag, det stod ubeboet til han flyttede ind i det vistnok 1912, haven var der heller ikke gjort noget ved.
Man kunne se, at gartnerens døtre bar mad ned til ham da han boede i huset, de har sikkert også holdt det for ham, da han boede helt ene, Han døde i 1917 eller 18, der var mange arvinger efter ham, han efterlod dog ikke så mange penge som de havde ventet.
Peder Larsen efterlod gården til gartnerens næstældste søn, Frede, han tog vældig fat på at rydde op, de store stengærder fik han "Den sorte Niels Peder" til at rydde og slå i skærver, skærverne blev sikkert solgt til Tjæreby kommune, de store popler blev væltet, den gamle maltkølle blev flyttet op øst for gården, alle de murede vægge blev slået ud, bindingsværket blev med en sav delt i to dele, der blev slået lægter på huset og mange mænd bar det op på sin nye plads, her blev der indrettet svinehus i det.
Frede var også ugift, han havde kun gården et årstid, det blev en gård der tit skiftede ejere resten af min barndom.
Peder Larsen beholdt vistnok den jord der lå syd for landevejen, denne solgte han til Thorvald Dinesen omkring 1915, denne jord blev lagt til den anden gård han købte, denne gård fik så udkørsel til landevejen, selv det blev en privatvej. [det er Stenbjerggård der menes]