Matrikel 1c, det gamle gartneri

Bygget 1874

Niels Larsen [12] og Ane Marie Pedersen [13] (7 børn, 4 drenge og 3 piger]

Thorvald Alfred Emil Poulsen [2052] og Rejnholdine Emilie Mejneke [2053] (1 barn, pige)

Hans Jørgensen [1450] og Karen Jensen [2466] (3 børn, 2 drenge og 1 pige)

Ole Ejler Olsen [2429] og Julie Lie [2430] (4 børn, 3 drenge og 1 pige)

Julie Olsen [2430]

Bent Jespersen

Julie Olsen [2430]

Jørgen Lysholt Andersen

Anne Lise Andersen

John Lærke

Lars Lærkebjerg og Pia Vendelbo Lærkebjerg

Folketælling

1901 (MATR. 1c)

Niels Larsen, 09-12-1849, gift, gartner, Tjæreby s
Anne Marie Larsen, gift, 28-09-1858, Store Rise s
Heda Marie Katrine Larsen, 03-06-1884, ugift, barn, Tjæreby s
Sigvald Lars Peter Larsen, 21-07-1886,  ugift barn, Tjæreby s
Helga Andrea Larsen, 07-01-1894, ugift, barn, Tjæreby s
Terkel Einer Larsen, 05-05-1896, ugift, barn, Tjæreby s
Lydia Marie Larsen, 27-01-1898, ugift, barn, Tjæreby s

fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

8. Gartnerens.

Lige over for møllen boede gartner Niels Larsen, det var altså syd for vejen, han var som jeg har omtalt en søn af Lars Larsen, gartneriet var også udstykket fra den gård, gården har uden tvivl ligget på den plads før den blev udflyttet.
Der har også ligget et hus på den plads, det blev kaldt "Ravelien" der boede den mand de kaldte "Laxen" der myrdede sin kone og børn i 1855, jeg har omtalt den sag i: Minde om Peder Rasmussen og Bodil Christoffersen, Rødkulle, side 30.
Gartnerens hus ligger lidt vestligere end møllen, beboelseshuset var et rødstenshus vistnok tækket med tagpap, huset var bygget med høj kælder og en høj trappe midt på facaden, den daglige indgang var i vest, der var en høj trætrappe med bislag, der var nedgang til kælderen under trappen, jeg mener det hele var inspireret af herregårdsstil, dog var der jernvinduer i hele huset, det var som de gamle staldvinduer kun en lille firkant der kunne åbnes.
Stalden lå lidt vestligere, det var vist kampestensmure med stråtag, væggene var hvidkalkede.
Stuehuset var både i kælderen og stueetagen med en korridor fra vest, I stueetagen var det første værelse til venstre en slags butik, der hang frøplakater på væggen, der var også frø de solgte af, lige over for var der køkken, længere har jeg ikke været.
Mellem huset og indkørslen var der en rund græsplæne med kørevej uden om, igen en inspiration fra herregården, denne plæne var altid passet pænt og der var en fin udplantning i den, jeg kan huske jorden i grupperne blev belagt med gammel garvebark, i denne plæne har jeg første gang set højstammede roser, det var alt det gode man kunne sige om det gartneri.
Ud mod landevejen var der først en stor tjørnehæk, den fik efterhånden lov til at vokse frit, derefter var der en række grantræer, derefter en række ahorntræer. Dog var der fra haven til Peder Larsens hus et stykke mark, haven mod vest en række høje popler, mod Vedskøllevejen var der et meget højt stengærde bevokset med vilde roser, hele stykket var tilplantet med frugttræer i rækker syd - nord, syd og vest var der et stort stykke mark, de holdt to heste og to køer foruden et par geder.
Bænkplads var der syd for udlængen, der blev der tiltrukket en masse udplantningsplanter, jeg vil næsten tro det var deres bedste forretning. Jeg kan også huske, at han fik nogle store pakker med planteskolevarer fra Mathisens Planteskole i Korsør, noget af det fik han vel solgt, men resten blev plantet ude vest for poplerne, her groede nogle sjove plantninger op bestående af frugttræer, lætræer, stedsegrønne o.s.v., nogle af disse plantninger var gamle.
Et år vare sønnen Therkel hjemme, da tog han fat på at rydde disse plantninger, jeg ved ikke om han var hjemme et års tid, men han kunne ikke arbejde sammen med faderen.
Vi kunne godt se der blev plantet stykker med jordbær og andre kulturer, de groede gerne i kvikgræs, så det var ikke meget de kunne give.
Drivhuse havde de ingen af, jeg kan huske de begyndte at lave et sydvendt drivhus op ad muren ved stalden, det der i fagsproget hedder en "Kasse", den blev aldrig færdig, men blev benyttet til andedam.
Foruden heste, køer og geder holdt de i mange år gedebuk til avlsbrug, svin havde de også og avlsorne, da det blev moderne med hønseracer havde de tre fire raser, som de solgte rugeæg fra. Det var en meget alsidig forretning som ikke gav særligt med penge, kvikgræs var deres største afgrøde men den er vanskelig at sælge.
Gartneren havde en ret høj gig, der var et magasin som en skuffe til at trække bagud, deri havde han sine varer som han kørte ud og solgte, han kørte med udplantningsplanter til Ørslev og Bøgelunde, han kørte jordbær til Skælskør i sæsonen, det var ingen stor høst han kunne have der.
Gartneren selv var en middelhøj mand der virkede nervøs, det var sikkert arveligt, for sønnen Therkel gjorde det ihvertfald også. Foruden at drive bedriften havde han også kollektion for landbrugslotteriet.
De sagde, at hans kone var folkesky, jeg mindes aldrig, at jeg har set hende, af børn var der syv, sønnerne hed: Sigval, Frede, Therkel og Alix, døtrene hed: Heda, Helga og Lydia.
Sigval har jeg aldrig kendt, han var gårdmand i Lundforlund, han var sognefoged: Først i trediverne da der var landbrugskrise kunne han ikke klare sig, men måtte sælge gården, da han var en god landmand, var der nogen der hjalp ham til en gård ved Næstved, da de skulle grave kanalen ind til Næstved kom den igennem hans mark, der blev sagt, at han fik en stor erstatning for det.
Frede overtog sin farbroders gård, som jeg har omtalt, senere havde han bestyrerpladser, han levede ugift, jeg har hørt, at han døde af kræft sidst i fyrrene.
Therkel var den eneste af dem der gik gartnervejen, han var i lære i Holsteinborg have, senere var han hos Axel Bertelsen i Slagelse, han var hjemme en periode, måske et år, senere kom han til København, jeg traf ham i Københavns Højskoleforening i 1927, han var da formand hos Axel Kristensen, det var ham der senere blev folketingsmand og forsyningsminister. Therkel havde en stor motorcykle, han var kendt som en rigtig "pigejæger".
Han mistede sin stilling i efteråret 1928, der blev sprængt en stor kedel, Axel Kristensen mente, at det var formandens fejl, vi gik på kursus sammen et par måneder den følgende vinter, næste forår fik han arbejde i et anlægsgartnerfirma, den sommer blev han gift, det var en pige det "var galt" med, han fik 1930 plads i haven ved æresboligen ved Carlsberg, der var han til først i tredserne, da gik han af på grund af dårligt helbred..
Alex gik hjemme og passede landbruget, jeg tror han senere blev gift og fik en landejendom et sted inde i landet.
Døtrene gik vist altid hjemme, det var dem der passede plantesalget, en af de to ældste var i mange år forlovet med en gæstgiversøn fra Skælskør, hans far var død og hans mor drev forretningen, jeg tror det hed Chr. Olsens Gæstgiveri, der blev sagt, at lokalerne var så dårlige, at bevillingen ikke kunne fornyes ved moderens død. Hans figur var mærket af megen omgang med øl, efter mange års forlovelse døde han inden der blev noget giftemål.
Lydia var den yngste i flokken, jeg kan huske, at der engang stod i avisen, at hun var blevet gift med en skovfoged, det var engang i tyverne.
Engang vistnok i trediverne solgte han gartneriet og flyttede ind i Peder Larsens hus, hans to ugifte døtre var med ham, hans kone var dengang død, han havde lagt et stykke jord til huset, så havde han tilmed forpligtet sig til ikke at drive gartneri i Lundby, han havde ved salget lovet, at der ved gartneriet var et vist areal.
Der gik ikke længe før de averterede med planter fra huset, der blev så en retsag med den nye ejer, han tog landmåler på arealet, det viste sig så, at skellet måtte flyttes for at der var det lovede areal ved gartneriet, det andet spørgsmål kom de om ved, at han havde overdraget huset til døtrene. De kaldte det så "Gartneriet Petersminde".
Hvordan det senere er gået dem ved jeg ikke, det er snart mange år siden, at jeg hørte huset tilhørte gårdmand Peder Jensen og hans kone Anna, se om dem senere.
Det var en familie man kan sige om, at de var noget sære, jeg kan huske, at mange gange om dagen kom en af familien frem ved indkørslen til gartneriet og stod og kiggede ad landevejen både den ene og den anden vej, det var det samme jeg har omtalt om Peder Larsen.
Lige ved indgangen stod der et højt smalt skilt, der skrev de med kridt hvad der var at sælge fra gartneriet.