Rundt i Skælskør kommune

Erik Petersen har en fantastisk side med alt fra den gamle Skælskør kommune, bl. a. GÅRDE

klik på computeren herunder så kommer samtlige gårde i Lundby

       :        

Matrikel 1b, Lundby Møllegård

Bygget 2005

Carl Christiansen

Rasmus Vilhelm Nielsen [743] og Petrine Kirstine Sørensen [744] (6 børn)

Hans Christian Carlsen [836] og Anna Hansine Henriksen [1381] (2 børn)

Harald Christensen [449] og Inger Laursen Andersen [450] (6 børn)

Poul Kristensen [455] og Danny Gudrund Sejstrup [1793] (3 børn)

Gert Harald Kristensen [201] og Mette Nyvang Kristensen [3208]

Hollandsk mølle

Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

7. Lundby Mølle.

Da jeg nu begynder beskrivelsen af selve byen vil jeg også begynde nord for landevejen, landevejen Næstved - Skælskør er bygget i 1800 og halvfemserne, møllen er vistnok bygget kort tid efter landevejen er lavet, landevejen fik et noget andet forløb gennem Lundby, derefter kan jeg bedømme møllens alder, møllerens jord var også udskiftet fra matr. nr. 1. Møllegården bestod af 2 parallelle længer der lå med gavlene mod landevejen, disse var grundmurede, gulkalket og tækket med tagpap.
I den længe længst mod øst var der beboelse og bageri, der var to indgangsdøre ud mod gården, længst mod syd døren til de pæne stuer, den sydlige ende af stuehuset var bygget til senere, jeg ved ikke hvornår.
Den dør ca. midt for huset havde to halve møllesten til trappe, inde i gangen førte en dør til højre ind til dagligstuen, her var sandstrøet gulve, [
dagligstuen blev senere butik ca.  fyrrene], syd derfor var et lille kontor, bag ved dagligstuen var et stort køkken med udgang til haven.
Til venstre for gangen var bageriet, langs vinduerne ud til gården var borde, mod øst den store bageovn, midt på ovnen var den store låge hvor brødene blev sat ind med en lang brødspade, ved hver side var der lemme hvori der blev fyret i ovnen.
Ved væggen længst mod nord stod den maskine der formede rug - og sigtebrød, der var også en dør der førte ud til et rum med æltemaskinen til rug- og sigtebrødsdej, disse to maskiner blev trukket af en hesteomgang ude i det fri.
De produkter der blev fremstillet i bageriet var 8' punds rugbrød til 70 øre, noget mindre sigtebrød også til 70 øre, hvedebrød til 25 og 10 øre, kringler til 1 øre, tvebakker til 2 for en øre, priserne er fra før 1914.
Den modsatte længe havde ud til landevejen tre værelser til folkeholdet, derefter var stald og lade og lo, lige over for døren til bageriet var brødkammeret, når der var bagt så man bagersvenden og lærlingen rende over gården med hver sin plade med brød til brødkammeret, tvebakker og kringler blev opbevaret i en stor kasse i kontoret.

 

Længst mod nord lå den store mølle, vi kunne køre op gennem gården og lige ind under møllen, der blev sækkene hejset op på mølleloftet.
Den underste murede etage var oprindelig indrettet til fremstilling af byggryn og mel, dette var helt gået af brug, tilmed blev der sagt, at der var mider i kværnen, dette blev revet ned ca. 1911-12, de kværne blev dog savnet under 1. verdenskrig, da det atter blev almindeligt at bruge bygmel.
På 1' etage var der lager af de fyldte kornsække bønderne kom med, her kom også det formalede korn ud af træskakter fra kværnene der stod i anden etage, her stod to store og en mindre kværn, i tredje etage blev kornet hældt i store trætragte og herfra gled kornet ned i kværnene, i fjerde etage var den store lodrette træaksel der kom oppe fra møllehatten. Oppe under loftet sad der et stort vandret træhjul fast på akslen, hjulet var forsynet med trækamme, og her blev kværnenes trækkraft taget, kværnene havde ligeledes en lodret aksel, denne aksel gik fra kværnen op i denne etage, for enden af akslen var der et vandret træhjul med kamme, disse aksler var bevægelige, så det mindre hjul på kværnens aksel kunne sættes ind på det store hjul, helt oppe i møllehatten har jeg aldrig været.
Fra 1' etage gik vi ud på omgangen, det var her møllersvenden og hans lærling sejlede af og på, her var det også de stoppede møllen og satte den i gang igen.
Modsat vingerne var der en stor bjælke der gik ned fra møllehatten, forneden af bjælken var der et spil med to håndtag, dertil førte en kæde fra hatten, når de ved hjælp af spillet strammede kæden blev en bremseklods trukket ned over mølleakslen, det gjaldt om at standse møllen, så den ene vinge gik lige ned til omgangen, når dette var sket gik de to mand om og løsnede sejlet og beslog det. Med en lang stang med en krog i enden trak de den næste vinge ned til omgangen og ordnede sejlet, når alle fire vinger var afsejlet blev møllen stillet så vingerne dannede et kryds, den ene vinge måtte ikke stå lige i vejret, for så ville den tiltrække lynet.
Når mølle skulle drejes op i vinden skete det også på omgangen, det store apparat blev trukket rundt og fastgjort med kæder på omgangen i kroge der var boltet fast.

 

Øst for møllen var der et muret hus, heri var der en stor petroleumsmotor, denne trak møllen i stille vejr.
Den mest dramatiske hændelse i Lundby mølles historie indtraf i 1915, den store vandrette aksel hvorpå møllevingerne var monteret var så medtaget af tidens tand, så den måtte udskiftes, dette arbejde blev udført af møllebyggere, vingerne blev først afmonteret. så blev den ene dobbelte vinge ende nedgravet i vejen lige i indkørslen ved møllen, hatten var til at begynde med drejet så akslens ende pegede lige mod syd, vingen blev fortøjet med fire barduner der gik mod nordvest, nordøst, sydøst og sydvest, i toppen af vingen blev en meget stor taljeblok anbragt, en lignende blok blev anbragt ved omgangen, et stærkt tov blev fastgjort til akslen gik igennem begge blokkene nogle gange, fra den nederste blok blev tovet ført gennem den køreport der var under møllen ud til et gangspil der var nedgravet nord for møllen, ved hjælp af gangspillet kunne de lette akslen op ad dens leje, da dette var sket slækkede de bardunerne mod hordvest og nordøst, ved at stramme de modsatte barduner fik de akslen ud at svæve i luften, da den hang der sprængtes den bardun mod nordvest, møllevingen svingede mod sydøst, vingen ramte den høje bageriskorsten, skorstenen blev væltet ned til tagryggen, vingen knuste nogle tagspær, til sidst knækkede vingen og akslen dalede ned uden for køkkenvinduerne.
Alle byens karle var tilstede for at hjælpe til, ja selv møllerens døtre var med ved arbejdet, møllerens kone, Trine, var den eneste der var inde i køkkenet, hun var ved at lave frokost til selskabet, hun var ved at få et chok da akslen faldt ned for vinduerne. Det var ret streng vinter dengang det skete, skorstenen kunne ikke bygges op for frost, murer Lauridsen fik sat et par drænrør fast som en foreløbig hjælp.
Nu blev arbejdet indstillet, først skulle der skaffes tømmer til et sæt vinger, dernæst skulle der skaffes nye og stærkere trosser, da det var skaffet blev det hele gentaget i modsat rækkefølge, denne gang gik det godt, og mølleakslen kom på plads i løbet af en formiddag, denne gang havde jeg lejlighed til at se det hele, den gang det gik galt var jeg i skole.
[
Møllen blev revet ned omkring 1950]
Til møllen hørte et landbrug, jeg vil antage på ca. 10 tdr. land, desuden havde mølleren Tjæreby skolelod i forpagtning, der var nok 3 km. dertil, det sidste stykke vej var en lang og dårlig privatvej, mølleren deltog ikke i arbejdet i mølleri eller bageri, hans store interesse var landbruget.
Møllen og bageriet var sikkert gode forretninger, der var ikke mange gårde der havde vindmotorer og det nærmeste bageri lå i Skælskør, det var store læs brød der hver dag blev kørt ud til kunderne, der var ansat en brødkusk, men der var visse dage der var en mand mere til at køre ud og forhandle brød, den længste tur de kørte var til Stigsnæs, det var en heldagstur.
Mølleren hed Rasmus Vilhelm Nielsen og hans kone hed Trine, de var begge gårdmandsbørn fra Oreby, de var ikke særlig store mennesker, mølleren var lidt korpulent, de havde følgende børn: Jørgen, Bolette [
Boline], Marie, Agnes og Ingeborg.
Jeg ved om Jørgen, at han en vinter havde været på Høng højskole, det var vist det eneste han havde været ude, de sagde, at han som lille var blevet ramt af en møllevinge, og han var blevet noget sær af det, han arbejdede ved landbruget, han lærte hverken til møller eller bager, til nøds kunne han køre en brødtur.
Der blev sagt om Jørgen, at der var ingen som ham, der rasede mod fagforeninger, han kunne ikke lide, at folk kunne få penge uden at arbejde, da hans far solgte møllen var han forlovet, han begyndte straks at se på landejendomme, han var længe om at få købt et forsømt husmandssted i Hovhusene på Tystofte mark, han kunne ikke klare det, og der gik ikke mange år inden han var arbejdsmand i Skælskør. Der kom han til at opleve tredivernes krise, han blev sikkert glad for at der var noget der hed understøttelse. Mor sagde om Jørgen, at han var god til at skaffe sig indtægter, han gik på landet og tog bestilling på almanakker, der var også andet han tog bestilling på, jeg husker ikke hvad det var, på sådanne ture kom han ind til mor, han fik gerne mad eller kaffe der.
Bolette [
Boline] blev gift med en mand på Tjæreby mark der hed Jens Peder Jensen, de købte en gård på Lundby mark på vejen ad Vedskølle til, den lå noget tilbagetrukket til højre for vejen lige over for Thorvald Dinesens gård, Thorvald Dinesen købte denne gård i 1912, J. P. Jensen købte da den gård der havde tilhørt Peder Rasmussen. (se senere).
J. P. Jensen var en lidt kedelig type, de sagde han drak en del, i hvert fald i de første år af deres ægteskab, det blev også sagt, at han havde kostet mølleren mange penge, jeg husker ikke deres bryllup, deres førstefødte var en pige, men hun døde inden hun blev ret gammel, dette dødsfald kan jeg huske.
Marie forblev ugift alle hendes dage, da mølleren var død og hendes søskende var blevet gift, blev hun boende i det lille hus mølleren havde ejet, hun fik en strikkemaskine og strikkede for folk, hun blev også brugt som medhjælp når der skulle være gilde på gårdene. Engang jeg kørte gennem Lundby i 1949 stod hun uden for sit hus, jeg standsede og talte med hende, hun var meget tunghør.
Agnes var en af sognets feterede piger, i 1919 var hun forlovet med en søn af klokkeren ved Tjæreby kirke, han hed Otto Larsen [
Nielsen],  da de blev gift blev han banearbejder, lidt ind i tyverne blev hun ledvogterske ved det led hvor banen krydser landevejen ved Tjæreby Forsamlingshus, Nogle år senere fik de også stillingen som vært i forsamlingshuset, denne stilling blev de meget rost for, ledvogterstillingen blev imidlertid nedlagt. Da Tjæreby kommune overtog forsamlingshuset blev der bygget lejlighed til værtsparret.
I 1958 hørte jeg, at Otto og Agnes havde købt "Maren smeds hus" i Lundby, Agnes var da så aflægs, at hun kørte i rullestol, pladsen i forsamlingshuset havde deres datter og svigersøn fået.
Ingeborg blev i 1920 eller 21 gift med en broder til J. P. Jensen, de overtog hans fødested på Tjæreby mark.
Mølleren og Trine er også for længst døde, Trine blev opereret for blindtarmsbetændelse i sommeren 1917 eller 18, hun overlevede ikke operationen, mølleren solgte hele forretningen i 1920 og flyttede med børnene over i det hus han ejede ved korsvejen, han døde ved et hjerteslag ved en juletræsfest i Tjæreby forsamlingshus samme år.
Det store folkehold på møllen gav et vist leben, møller og bagersvenden var i reglen gifte folk der boede i byen, foruden dem var der gerne tre fire andre, dertil var der tit samlingssted for andre unge fra byen, der har et par gange været noget ballade som jeg har hørt omtale.
Jeg kan huske, at mor har omtalt, at et af de første år de boede i Lundby var der en episode i forbindelse med drikkeri, det endte med, at en ung mand eller stor dreng gik ud og lagde sig til at sove i en halmstak, det var om vinteren og meget koldt, han fik forfrysninger i fødderne, bagefter fik han amputeret tærene eller dele af fødderne, han blev senere fisker i Korsør, sagen fik også et lokalt efterspil, den gamle smed blev meldt for at holde smugkro, de havde købt spiritus hos smeden.
En anden gang havde der også været slagsmål efter noget drikkeri, det endte med, at den ene part slog den anden oven i hovedet med e43n flaske, der blev et blødende sår, kamphanerne turde ikke søge hjælp hos møllerens, de kom til os, mor forbandt såret for dem.
Møllerens blev regnet for velhavende folk og kom sammen med hele gårdmandslavet, derfor er det sært som det gik tilbage for flere af børnene.