Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

Ørslevvejen:

Jeg har tænkt noget over den vej de senere år, vejen drejer mod syd fra landevejen lige over for Krogagergaard.
Ved at studere et "målebordsblad" har jeg fået den opfattelse, at det sikkert er en gammel offentlig vej til Ørslev, fra Visbjerggaards marker er vejen privat, dog er der hævd på den for almindelig færdsel.
Da sogneforstanderskaberne blev dannet i 1842 var en af deres første opgaver at bestemme hvilke veje der skulle være offentlige, disse forstanderskaber har tit været noget karrige med deres bestemmelser, hvis denne vej således er blevet udskudt, så er der en forklaring på, at de såkaldte Ørslevhuse der hørte til Tjæreby sogn, men de havde ikke offentlig vej til deres lod, det var tre husmandshuse der lå aller yderst på denne vej, de blev senere overført til Ørslev sogn. (se hvad far fortalte side 13).