Ole Hansens erindringer

Vores nabo på højre side var døbt Kristjan Hansen, men tog siden efternavnet Traning. Han var ungkarl og var vel det man kan kalde en original. Han var meget glad for skydevåben og hvis det havde været i dag 2018 var han formentlig endt i spjældet. Han havde et ret stort stykke jord til ejendommen og her dyrkede han forskellige grøntsager til Københavns grønttorv, et år havde han løg et andet asier et tredie drueagurker og et fjerde porrer. For at få høstet disse afgrøder hyrede han damer fra Lundby til at klare arbejdet, når så disse damer lå på knæ og plukkede f.eks. agurker kunne han finde på at skyde hen over hovedet på dem, så forlod de arbejdet. Han skød engang ind i vores køkken med et hul i ruden som resultat, utallige var de gange politiet blev tilkaldt men han fik aldrig andet end en påtale.

Foto omkr. 1955

Matrikel 31b

Bygningen opført 1933

Christian Hansen (Traning)

Kurt Ove Mortensen og Ulla Mortensen