Matrikel 38a

Bygningen Opført 1920

Hans Mortensen og Johanna Gustafson, (11 børn)

Johannes Frederik Petersen og Gudrund Elonora Andreassen, (5 børn)

Ib Rene Kristensen

Laila Brodersen

Claus Nielsen

Nastasia Pedersen

Hans Mortensen og Johanna Gustaffson

fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

25. Hans Mortensen.

Omtrent lige over for tækkemandens, altså syd for landevejen boede Hans Morten og Hanne, huset er omtalt i "Hvad far fortalte" (side 15), huset er bygget på gadejord lige vest for gadekæret, den gamle landevej gik lige syd om gadekæret, den nye kom til at gå nord om gadekæret. Lundby bystævne havde ligget her, det blev ødelagt ved anlægget af vejen, resten af jorden blev dette hus bygget på, haven var lang og smal og lå lavere end vejen. Markerne bagved var også højere. Det vandløb der gik bag om smedens have gik først syd for Hans Mortens have, derefter gik det i rør under haven, så fulgte det landevejsgrøften nord for haven til det rendte ud i gadekæret.
Huset var kun et lille hus der lå med gavlen til vejen, det var hvidkalket med stråtag.
Hvor hans Morten stammede fra, ved jeg ikke, Hanne var en af de svenske piger der var kommet her til landet for at arbejde ved landbruget.
Familien havde først boet i Tjæreby, her havde H. M. ikke det bedste rygte, han havde været slem til at drikke, og han havde ikke megen lyst til arbejde, familien havde været på "sognet", far fortalte, at H. M. havde været på arbejdsanstalten i Korsør, her ville han heller ikke arbejde, men så måtte han "pumpe vand" som det hed, her måtte jeg slæbe, sagde han med en stor ed, ellers var jeg druknet.
I Lundby førte han vist en meget pæn tilværelse, han ernærede sig som arbejdsmand, om vinteren slog han mange sten.
Hanne var den eneste svenske pige jeg har hørt om på min hjemegn, hun havde en ret pæn have, hun ville vist gerne indynde sig hos min mor for at få nogle blomster af hende, mor gjorde alt for at holde hende på afstand. Hanne holdt også høns, de var fjerpillere i meget stor stil, de var vist mere end halvnøgne.
Der var flere børn i ægteskabet, den eneste jeg har kendt var den yngste, en søn som hed Karl, jeg har også hørt, at de havde en datter der var gift og boede på Stigsnæs.
Hanne var kendt for at være galhoved, jeg har hørte, at H. M. slog sten for sognet ved møllevejen i Egeslevlille, han havde mindst tre km. at gå, han kom om morgenen, og han gik tilbage til middag, han kom igen efter middag og gik hjem til aften. Lars Christoffersen indbød ham at spise til middag hos dem, så han sparede den ene tur, han svarede, at han var nødt til at gå hjem til middag "Kvinden ligger syg" der er ingen der vil se til hende så jeg må gå hjem og passe hende, var hans svar, deraf kan man se hvor afholdt hun var.
Et andet eksempel på Hannes utidige indblanding i andres sager vil jeg nævne følgende. Da min gamle farmor blev syg i efteråret 1925 var det klart det gik mod afslutningen, da blev det fortalt, at Hanne gik til sognerådsformanden, gdr. Ludvig Larsen, og sagde, at sognerådet ikke behøvede at udbetale aldersrente for december, for hun levede sikkert ikke mange dage, hun døde dog først den 27. december.
Jeg kan huske en episode fra H. M. ´s hus, detvar 1915 eller 16, en søndag morgen da H. M. kom op stod der en fjedervogn læsset med kul foran hans dør, han vidste ikke hvor den kom fra.
Op ad dagen kom en mand fra Ørslev, han var natten i forvejen kommet fra Skælskør, det var meget mørkt, han havde taget fejl, han skulle dreje af mod Rødkulle efter gadekæret, han var i stedet drejet før gadekæret og var havnet hos H. M. Han havde spændt hestene fra og redet til Ørslev. Det var et stort arbejde at få vognen trukket baglængs op på vegen          

   

Johannes Frederik Petersen og Gudrund Margrethe Andreassen

Vognmanden