Matrikel 1af

Foto 2014

Bygget 1958

Niels Peter Kristian Nielsen [1365] og Jacobine Caroline Jørgensen [1178] (2 børn)

Caroline Nielsen [1178]

Harald Emil Jensen [2208] og Gerda Elvira Jacobsen [3309] (4 børn)

Gerda Elvira Jensen [3309]

Hanne Vibeke Hein Rasmussen [3683]

Jesper Hansen

Claus Madsen

Birgit Anny Madsen

Lars Rævsager

Kristian Herrguth Frederiksen og Tina Elisabet Frederiksen

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

Bag stedet her lå førhen Lundby vandværk. Herunder en erindring af Jens Bek Pedersen, skrevet i 1971

Vest for Orebyvej, lige over for Kristian Sørensens hus lå Lundby vandværk. Det var småt med brønde i byen. En af de bedste lå ved den gård Thorvald Dinesen købte. de sagde, at den var sat i kampesten, men indeni var der senere sat brændte sten. Ved den brønd var der mange familier der hentede vand. Fra mit hjem gjorde vi det også.
I 1909 blev der oprettet et vandværk i byen. Af forskellige muligheder, valgte de denne plads. Det var i et hjørne af Nis Pæsens mark. Brønden blev gravet, der blev støbt vandbeholder. For at få passende tryk på vandet måtte der fyldes op inden for støbningen for at hæve beholderens bund i en passende højde. Pumpen blev trukket af en lille vindmølle., denne hed "Samson"., det stod der på vindfløjen. I beholderen var en flyder, denne stod i forbindelse med et lod der hang uden på beholderen. På loddets stilling kunne vandstanden i beholderen aflæses.
Kristian Sørensen blev antaget til at passe møllens igangsættelse og standsning. Han dyrkede også jorden rundt om værket. Jeg kan huske der blev lavet et springvand lige midt for beholderen. Mellem springvandet og beholderen anbragte Kristian Sørensen en havebænk, der kunne man se ham sidde søndag eftermiddag.
Efter nogle års forløb ville Kristian Sørensen ikke passe værket mere. Han hævdede at han havde fået lovning på jorden på livstid, så den ville han ikke af med. Frederik skomager blev så antaget til at passe værket.
Der opstod da en strid om sagen, Frederik måtte ikke gå på Kristian Sørensens pænt revne gange. Så måtte der et nyt møde om sagen, så kom der et forlig i sagen. Frederik måtte gå på gærdet mellem møllerens mark og vandværket, han måtte gå ned til møllen og brønden, mere måtte han ikke betræde.
Det var fra Skælskør Jernstøberi og Maskinfabrik de anlagde værket. Jeg kan huske alle de opgravninger i byen. Mor sendte mig op for at se de rejste stativet til møllen. Med mine knap fem år var jeg for lille til rigtig at forstå det.
En søndag eftermiddag var vi oppe ved værket, og far forklarede os indretningen af det hele. Jeg var også for lille til at forstå det. Men jeg kan huske forskellen der bestod i, at vi skulle hente en spand vand ved murerens brønd, eller vi kunne tappe det af en vandhane omme bag ved.
Jeg tror det var 65 øre vi betalte i kvartalet for at være med i vandværket.