Foto: 2014

Matrikel 32b

Foto: Skælskør Egnshistoriske Arkiv

Bygget 1900

Nicolaj Edvard Petersen og Herta Helene Andrea Petersen FT 1940

Linda Martha Burkal Nellemann

 

Jens Bek Pedersens erindringer fra omkr. 1910 nedskrevet 1971

fra Jens Bek Pedersens erindringer, skrevet 1971]

11. Kristian Sørensen

Hans hus var grundmuret, gulkalket med blå cementtagsten, jeg erindrer svagt, at en af Peder Jørgensens sønner boede i huset (Peder Jørgensen se senere), de havde en del børn, men flyttede til Skælskør.
Kristian Sørensen stammede fra Ørslev, hans far blev kaldt "Glente Søren", jeg har omtalt ham i "Hvad far fortalte" s. 4-5, det var samme mand der blev dræbt da de rev Knurrevangsgården ned, se minde om Peder Rasmussen og Bodil Christoffersen s. 16.
Kristian Sørensen tjente som karl på Knurrevangsgården da Jacob Nielsen døde, se samme side 15, der blev sagt om dem at de var kærester inden Jørgen Nielsen døde, jeg kan huske, at K. S. engang sagde, at Karen var 33 og han selv 23 da de blev gift.
Vi holdt avis sammen med K. S. i mange år, posten afleverede avisen hos ham, han kunne så læse den om dagen, vi hentede den så til aften, derfor har jeg tit været derinde.
Karen husker jeg som en gammel kone der tit lå i sengen, hun døde en vinterdag omkring 1912.
Om Karen har jeg hørt, at hun i sine unge dage var forlovet med en fattig karl, da hun kunne blive gårdmandskone ved at tage Jacob Nielsen, gjorde hun den anden forlovelse forbi, den svegne kæreste blev senere en velholden gårdmand nord for Slagelse, Karen måtte leve det meste af hendes tid som husmandskone.
Da Karen og Kristian blev gift på Knurrevangsgården var de fæstere under Basnæs, de havde glemt at indhente godsejerens tilladelse til ægteskabet, så de kunne få fæstet fornyet, det var dengang Knurrevangsgården blev revet ned og lagt under Toftebjerg.
De byggede da et husmandssted på Vedskølle mark, det lå noget afsides med en meget lang privat vej dertil.
Kristian Sørensen var kendt som en krakiler, farbror har fortalt mig, at da han tjente hos gårdmand Kristian Skytte i Vedskølle fandt følgende tildragelse sted: Sognerådet havde bestemt, at grøfterne ved sognevejene skulle rettes op, dette arbejde skulle grundejerne udføre, sognerådet havde sat pæle med mærker hvor langt hver enkelt person skulle udføre arbejdet. Kristian Skytte lejede en husmand til at udføre sin part, denne husmand fandt en pæl med mærket K. S. og udførte arbejdet der, det viste sig, at det var Kristian Sørensens stykke han havde gravet op, denne husmand henvendte sig så til Kristian Sørensen og mente at han skulle have betaling for arbejdet, "jeg har ikke bedt dig om noget, så jeg vil ikke betale noget, men du skal have så mange tak for det".
Karen havde en søn i første ægteskab, og de havde en søn sammen, jeg kan huske, at far og Kristen Nielsen i Tystofte har drøftet dem, den første søn drev barberforretning et sted i Holbæk amt, den yngste søn havde haft Ølsmosehuset på Tjæreby mark da Kristen Nielsen boede i Ærtebjerghuset samme sted, Ølsmosehuset var da en dag nedbrændt, Kresten Nielsen var den første der kom til stede ved branden, da stod mand og kone og skæntes om hvordan ilden var opstået, manden var imod, at der blev reddet noget, han blev også sigtet for ildspåsættelse, men blev senere frifundet, Kresten Nielsen sagde, at det var fordi borgmesteren i Skælskør døde. Borgmesteren var jo dengang dommer, inden nye borgmester skulle tiltræde, skulle der gøres rent bord, Kresten Nielsen sagde, at han turde til enhver tid påstå at manden selv havde sat ild på, denne søn havde ikke noget godt rygte.
Kristian Sørensen boede ene i sit lille hus, det var altid i fineste orden både ude og inde, han holdt nogle høns, og jeg tror han havde en halv snes bistader, han gik også noget på arbejde, i 1914 kalkede han Ludvig Larsens gård, han skrev omhyggeligt en regning, der var jo en post for udført arbejde, så var der en post for slid på kalkkosten, men der var også en mindre post for slid på træskoene for at gå frem og tilbage.
Han gik også noget på havearbejde med at beskære træer og lignende, en overgang lavede han stokke til georginer , georginen er jo en plante der skal bindes op for ikke at tage stormskade, nu vil en stok der tager synet fra planten ikke regnes for god, dengang skulle stokken helst være lige så i øjenfaldene som planten, Kristian Sørensen købte de tynde kosteskafter i brugsen, de kostede 10 øre stykket, så skar han hoved i den øverste ende, stokken blev så malet i en stærk farve, hovedet og et bælte midt på stokken fik en anden farve, han solgte dem så for 25 eller 30 øre. En overgang passede han også Lundby vandværk, han sagde senere sin stilling op, jeg ved ikke af hvilken grund. Jorden rundt om vandværket dyrkede han også, det var en pryd og nyttehave.
I 1916 da byen for anden gang fik indkvartering af 14´ Battalion fik han også en menig soldat indkvarteret, det gik dog ikke i længden, når en soldat kommer hjem fra en lang marchtur er det ikke nok at give ham en portion mælk og grød.
Kristian var en krakiler, engang var en eller flere af bødkerens høns kommet ind i hans have, der blev en hegnsynsforretning ud af det, bødkeren blev kendt pligtig til at sætte trådvæv langs hækken, men K. S. måtte skære toppen af nogle ahorntræer, de stod for tæt ved hækken.
Han var en meget ensom mand der ikke kom sammen med andre mennesker, han kom heller ikke sammen med sønnerne.
Han er den eneste jeg har truffet der brugte den gamle hilsen "Sing godt" når han kom ind hvor nogen spiste, kan brugte også altid udtrykket "Kvinden" i stedet for konen.
Han købte engang en byggegrund mellem Peder Larsens gård og mejeriet, han har måske tænkt på at bygge nyt hus på sine gamle dage, han solgte huset i Lundby, men han flyttede fra sognet, jeg ved ikke om han tog ophold hos en af sønnerne. Byggegrunden beholdt han, han ville dog ikke betale skat til Tjæreby kommune af grunden, til sidst lod kommunen grunden gå på tvangsauktion for skatterne.
Han døde 1927 og blev begravet på Tjæreby kirkegård.