Beboere i Lundby

Coolvil forsøge at beskrive ejendommene og deres beboere som jeg husker dem fra min barndom, jeg er født 1939 og jeg har medtaget alle de steder som jeg husker dem fra 1940 erne.

Nu var det sådan at jeg gik i Tjæreby skole, det var der ikke nogen andre børn fra Lundby der gjorde, de gik i Vedskølle skole hvortil Lundby faktisk hørte og nogle gik i Tystofte friskole, deres forældre var grundtvigianere, så det var jo kun efter skoletid at vi var sammen i byen, dem ude på markerne kendte jeg ikke så godt, men et par år 1956 til 1958 var jeg i lære i Vedskølle Brugsforening og her lærte jeg en del af dem at kende idet mange fra Vedskøllevejen, Visbjergvej og Rødkullen handlede i brugsen der.

Der var en før mig der havde skrevet om stedet da han var dreng, han hed Jens Bek Pedersen og var født i det nu nedrevne Kosvejshus i 1904, han har meget udførligt i 1972 skrevet hvad han kunne huske fra sin barndom, hans familie rejste i 1917 til Eggeslevlille og han selv boede i mange år i Nakskov, Jeg har medtaget hans skriverier ved hver ejendom, det er meget fornøjelig læsning.